Danmarks største guide til a-kasser
Arbejdsløshed i Danmark 2019 – fra kommune til kommune
Dansk Statistik offentliggjorde i februar de sidste officielle tal for arbejdsløshed i Danmark i 2019. Vi har samlet alle ledighedstal fra hver måned sidste år, så du kan se, hvor ledigheden var højest og lavest i Danmark.
Tallene for arbejdsløshed i Danmark var mere eller mindre uændret i hele 2019. Både bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden lå mere eller mindre stabilt i både 2018 og 2019.
På trods af det, er der stor forskel i antallet af ledige fra kommune til kommune.
Kortet herunder viser andelen af fuldtidsledige (bruttoledighed) i procent af arbejdsstyrken for hver af Danmarks 98 kommuner. Hold markøren over en kommune for at se tallet.
Allerød Kommune har igen den lavest arbejdsløshed i Danmark
Allerød Kommune har for 12 år i træk den laveste ledighedsprocent ud af alle kommunerne. Kun 1,9% af arbejdsstyrken i Allerød Kommune var fuldtidsledige sidste år.
Med så lav en procentdel er der mere eller mindre tale om fuld beskæftigelse, fordi de fuldtidsledige også inkluderer nye dimittender og planlagte jobskifte.
Da vi talte med Allerøds borgmester, Karsten Längerich (V), sidste år, fremhævede han især indsatserne fra de lokale virksomheder som årsagen til den lave arbejdsløshed:
“Vi oplever, at virksomhederne i samarbejde med Allerød Kommune deltager meget aktivt i indsatsen med at opkvalificere ledige, som enten aldrig har været på arbejdsmarkedet eller væk fra det i længere perioder, således at de får kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.”
De rigeste kommuner – altså de kommuner, hvor der inddrives den højeste totale kommuneskat – er også karakteriseret af en høj beskæftigelse. I Nordsjælland er det kun 2,69% af borgerne, som betragtes som fuldtidsledige. På anden- og tredjepladsen finder man Østsjælland og Vestjylland med henholdsvis 2,83% og 2,87%.
Ishøj Kommune havde landets højeste ledighed i 2019
For andet år i træk har Ishøj Kommune det højeste antal fuldtidsledige. Tallet er dog faldet siden 2018 fra 6,6% til 5,6%.
Den høj arbejdsløshed er en generel tendens for vestegnskommunerne. Fem af de 15 kommuner med flest fuldtidsledige findes på Vestegnen.
Sidste år interviewede vi Ole Bjørstorp (S), Ishøjs nuværende borgmester, som påpegede, at de står over for nogle særlige forhold, som mange andre kommuner ikke deler. Det gælder blandt andet: “udfordringer med eksempelvis sprog, sundhedstilstand og uddannelsesniveau.”
Storbyerne – København, Odense & Aalborg – samt de mindre øer, ofte med lav helårsbeboelse – Læsø, Lolland, Samsø og Langeland – ligger også i bunden af statistikkerne.
Stort set alle kommunerne har dog set et fald i ledigheden i løbet af 2019. Faldet i arbejdsløshed kan dog også være udtryk for, at flere af de beskæftigelsesprojekter, som blev igangsat i 2018 har haft en positiv indflydelse.
A-kassernes mange tiltag kan også have været til gavn for de ledige. Hvis du er i tvivl om hvilken a-kasse, der er den rette for dig, kan du altid se deres aktuelle tilbud og fordele på Skift-A-Kasse. VI har også fornyligt sammenlignet priser, anmeldelser og klagesager for at finde den bedste a-kasse i 2020.
Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken
Er du nysgerrig på, hvor din kommune falder i gennemsnittet?
Nedenfor kan du se gennemsnitstallet for 2019, baseret på statistik AUP01 fra Danmarks Statistik. Den måler antallet af fuldtidsledige (bruttoledighed) i procent af arbejdsstyrken efter område.
Danmark og de 11 landsdele | |
Område | Andel i % |
Danmark (landsgennemsnit) | 3.51% |
Landsdel Byen København | 4.21% |
Landsdel Københavns omegn | 3.64% |
Landsdel Nordsjælland | 2.69% |
Landsdel Bornholm | 3.81% |
Landsdel Østsjælland | 2.83% |
Landsdel Vest- og Sydsjælland | 3.72% |
Landsdel Fyn | 4.03% |
Landsdel Sydjylland | 3.18% |
Landsdel Østjylland | 3.60% |
Landsdel Vestjylland | 2.87% |
Landsdel Nordjylland | 4.03% |
Danmarks 98 kommuner | |
Kommune | Andel i % |
København | 4.39% |
Frederiksberg | 3.70% |
Dragør | 2.56% |
Tårnby | 3.05% |
Albertslund | 4.86% |
Ballerup | 3.30% |
Brøndby | 5.60% |
Gentofte | 2.84% |
Gladsaxe | 3.18% |
Glostrup | 3.89% |
Herlev | 2.90% |
Hvidovre | 3.38% |
Høje-Taastrup | 4.32% |
Ishøj | 5.64% |
Lyngby-Taarbæk | 2.63% |
Rødovre | 4.32% |
Vallensbæk | 3.13% |
Allerød | 1.98% |
Egedal | 2.58% |
Fredensborg | 2.73% |
Frederikssund | 2.69% |
Furesø | 2.41% |
Gribskov | 2.53% |
Halsnæs | 3.13% |
Helsingør | 3.63% |
Hillerød | 2.47% |
Hørsholm | 2.43% |
Rudersdal | 2.49% |
Bornholm | 3.81% |
Greve | 2.82% |
Køge | 3.13% |
Lejre | 2.43% |
Roskilde | 2.93% |
Solrød | 2.21% |
Faxe | 3.42% |
Guldborgsund | 4.23% |
Holbæk | 2.96% |
Kalundborg | 3.45% |
Lolland | 4.66% |
Næstved | 3.67% |
Odsherred | 3.97% |
Ringsted | 3.16% |
Slagelse | 4.03% |
Sorø | 3.44% |
Stevns | 3.31% |
Vordingborg | 4.43% |
Assens | 3.46% |
Faaborg-Midtfyn | 3.53% |
Kerteminde | 3.68% |
Langeland | 4.29% |
Middelfart | 2.75% |
Nordfyns | 4.03% |
Nyborg | 3.66% |
Odense | 4.62% |
Svendborg | 3.97% |
Ærø | 3.81% |
Billund | 2.36% |
Esbjerg | 3.26% |
Fanø | 4.08% |
Fredericia | 4.11% |
Haderslev | 3.35% |
Kolding | 3.33% |
Sønderborg | 3.41% |
Tønder | 3.17% |
Varde | 2.45% |
Vejen | 2.57% |
Vejle | 2.97% |
Aabenraa | 3.26% |
Favrskov | 2.35% |
Hedensted | 2.39% |
Horsens | 3.31% |
Norddjurs | 4.15% |
Odder | 2.74% |
Randers | 3.71% |
Samsø | 4.61% |
Silkeborg | 3.01% |
Skanderborg | 2.23% |
Syddjurs | 3.13% |
Aarhus | 4.43% |
Herning | 3.17% |
Holstebro | 2.53% |
Ikast-Brande | 3.13% |
Lemvig | 2.58% |
Ringkøbing-Skjern | 2.48% |
Skive | 2.44% |
Struer | 3.60% |
Viborg | 2.98% |
Brønderslev | 3.58% |
Frederikshavn | 4.01% |
Hjørring | 3.77% |
Jammerbugt | 3.13% |
Læsø | 5.23% |
Mariagerfjord | 3.63% |
Morsø | 2.93% |
Rebild | 2.97% |
Thisted | 3.10% |
Vesthimmerlands | 3.78% |
Aalborg | 4.83% |
Guides
-
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Author: Frederik
- 23 jan 2025
-
Månedens A-kasse: ASE
- Author: Frederik
- 23 jan 2025
-
G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?
- Author: Frederik
- 23 jan 2025