
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Af: Frederik
- 15. februar 2025
Som selvstændig erhvervsdrivende er det vigtigt at vælge en a-kasse, der forstår dine specifikke behov. Mange a-kasser tilbyder tjenester som juridisk rådgivning, kurser og forsikringer, der er skræddersyet til selvstændige. Priserne varierer mellem de forskellige a-kasser, så det kan være en fordel at sammenligne dem for at finde den bedste løsning for dig. Nogle a-kasser har også særlige tilbud, der er målrettet selvstændige, såsom hjælp til inkasso eller rådgivning om personaleforhold.
Når du som selvstændig leder efter en a-kasse, kan det være nyttigt at kigge efter særlige forhold som:
Som udgangspunkt kan de fleste a-kasser hjælpe med mange af de samme ting. Dog kan der være forskel på, hvor meget erfaring en a-kasse har med at håndtere selvstændiges behov. Nogle a-kasser for selvstændige har også særlige tilbud, som er skræddersyet specielt til selvstændige. Det kan eksempelvis være:
Som selvstændig kan du risikere at stå over for nogle udfordringer, som kan koste dig mange penge ikke at have styr på, eksempelvis procedurer i forhold til manglende betaling, ansættelseskontrakter, med videre. At være medlem af en a-kasse, der har kompetencerne og erfaringen til at hjælpe dig som selvstændigt erhvervsdrivende, kan både spare dig penge og tid.
I Danmark findes der a-kasser kun for selvstændige og a-kasser, som tilbyder at optage både selvstændige og lønmodtagere som medlemmer. Fordi der gælder særlige regler for selvstændige i forhold til dagpenge, er det ikke alle a-kasser, der optager selvstændige som medlemmer, mens andre har særligt fokus på netop de selvstændige.
ASE var eksempelvis oprindeligt en a-kasse udelukkende for selvstændige, men optager i dag også lønmodtagere. Prisen hos ASE ligger på 527 kr. pr. måned. Nogle a-kasser er endda udelukkende for selvstændige, som eksempelvis Ledernes søsterorganisation Virksom, som blev grundlagt i januar 2016. Virksoms a-kasse, som er en del af Lederne, koster 499 kr.
Som selvstændig kan du vælge, om du vil være medlem af en a-kasse udelukkende for selvstændige, eksempelvis Virksom, en a-kasse der har mange års erfaring med selvstændige såsom ASE eller en tværfaglig a-kasse, der tager imod alle og enhver, eksempelvis Det Faglige Hus, som har en månedspris på 497 kr.
Den billigste a-kasse for selvstændige vil typisk være en tværfaglig a-kasse, hvor du kan spare lidt penge på kontingentet. A-kasserne med speciale i selvstændige er bedre for dig som selvstændig, hvis du har behov for hjælp til juridiske eller praktiske områder i driften af din virksomhed, også selvom prisen er en smule højere.
Typisk kan det betale sig at finde en a-kasse, der eksempelvis tilbyder inkassorådgivning eller advokathjælp. Disse a-kasser koster måske lidt ekstra pr. måned, men det kan hurtigt være tjent ind igen på sparede advokatsalærer.
A-kasse | – Pris (DKK) |
---|
ASE | 542 kr. |
Business Danmark | 524 kr. |
CA A-kasse | 543 kr. |
Det Faglige Hus | 511 kr. |
FTFa | 503 kr. |
Krifa | 538 kr. |
Lederne | 518 kr. |
Min A-kasse | 524 kr. |
Virksom | 518 kr. |
Som selvstændig kan du få dagpenge på lige fod med alle andre. Det betyder, at den højeste dagpengesats på 21.092 kroner om måneden i 2025 også er gældende for dig, og at du inden for dette maksimum kan få op til 90% af din tidligere løn i dagpenge. Se alle dagpengesatser.
For at være berettiget til dagpenge – også som selvstændig erhvervsdrivende – er der en række krav, du skal opfylde:
Er du ophørt med den virksomhed, der var din hovedbeskæftigelse, men stadig ønsker at fortsætte med mindre virksomheder, der var bibeskæftigelse, kan du søge om dispensation til dette hos din a-kasse. Er der indtægt i dine virksomheder, vil indtægten blive fratrukket dine dagpenge.
Se også vores guide dagpenge for selvstændige.
Der gælder nye dagpengeregler for selvstændige fra den 1. oktober 2018. Det er især i forhold til, hvornår du kan betegnes som selvstændig, og hvilke krav du skal opfylde for at kunne få udbetalt dagpenge, hvis du vælger eller er nødt til at lukke din virksomhed.
Alle a-kasser er underlagt samme regler, så når du vil melde dig ind i en a-kasse som selvstændig, bliver du derfor stillet en række spørgsmål i forhold til din virksomhed og din situation. Både så a-kassen kan hjælpe dig bedst muligt, men også for at sikre, at du rent faktisk kan defineres som selvstændig. Du kan læse mere om definitionen af at være selvstændig i forhold til dagpengereglerne længere nede på siden.
For at være dagpengeberettiget som selvstændig skal du:
Når du er selvstændig, bliver du ikke ”ufrivilligt ledig”, som hvis du var lønmodtager og blev opsagt af din arbejdsgiver. Derfor er der tre ugers karens, fra du lukker din virksomhed, til du kan modtage dagpenge. Hvis din virksomhed er ophørt grundet konkurs, er der kun en uges karens.
Er du både selvstændig og lønmodtager, er det din fordeling af arbejdstimer på et år, der er afgørende for, om du skal være medlem som selvstændig eller lønmodtager, når du melder dig ind i en a-kasse. Det er din hovedbeskæftigelse, der bestemmer. Din hovedbeskæftigelse er dér, hvor du arbejder flest timer årligt.
Er du lønmodtager eller medejer i din samlevers eller ægtefælles virksomhed, bliver du i nogle tilfælde også betragtet som selvstændig erhvervsdrivende hos a-kassen. Du bør henvende dig til den enkelte a-kasser, for at spørge om deres specifikke regler på dette område.
Har du startet selvstændig virksomhed sideløbende med dit almindelige lønmodtagerjob og beslutter at opsige jobbet for at fokusere på din virksomhed, skal du ændre status i din a-kasse eller skifte til en a-kasse for selvstændige, hvis din nuværende a-kasse ikke optager selvstændige medlemmer.
Som iværksætter eller nyopstartet selvstændig er der mange fordele i at vælge en a-kasse, der har kompetencerne til at hjælpe dig ordentligt i gang og er i stand til at svare på dine spørgsmål. Mange a-kasser tilbyder rådgivning, coaching eller sparring til dig, både når du lige er gået i gang, og når din virksomhed har vind i sejlene og måske skal til at ansætte personale for første gang.