G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?

Når du som lønmodtager først bliver ledig, kan du typisk ikke få udbetalt dagpenge de første to dage. I stedet betaler din tidligere arbejdsgiver dig godtgørelsesdage (G-dage), også kaldet dagpengegodtgørelse.
I denne artikel får du en gennemgang af de overordnede regler for G-dage, satsen og alt andet, der er værd at vide, når du skal modtage dagpengegodtgørelse.
Hvad er G-dage (arbejdsgivergodtgørelse)?
G-dage, godtgørelsesdage, er en lovpligtig udbetaling fra din arbejdsgiver, hvis du bliver fyret, hjemsendt, eller hvis din tidsbegrænsede ansættelse ophører. Dette kaldes også arbejdsgivergodtgørelse.
Du kan få udbetalt G-dage for de første to dage af din ledighed – også kaldet 1. og 2. ledighedsdag.
Satsen for G-dage i 2026 er:
- 1.017 kr. pr. dag – hvis du er ledig mere end 4 timer om dagen (hel G-dag)
- 509 kr. pr. dag – hvis du er ledig 4 timer eller derunder om dagen (halv G-dag)
Da G-dage udbetales af din tidligere arbejdsgiver, bliver dine dagpenge automatisk trukket i et tilsvarende antal timer, mens du modtager arbejdsgivergodtgørelse:
- 7,4 timer fra dine dagpenge for én dag
- 14,8 timer fra dine dagpenge for to dage – hvis du er blevet fuldtidsledig
Hvis du er delvist ledig, udbetales G-dage som halve G-dage.
Samme arbejdsgiver kan højst betale 16 G-dage pr. kalenderår til en lønmodtager. Det betyder, at hvis du er vikar, betragtes du som opsagt, når arbejdsdagen er ovre. Hvis din arbejdsgiver er fritaget for at udbetale G-dage, kan du i stedet få dagpenge fra 1. ledighedsdag.
Hvem er berettiget til G-dage?
Du kan kun få G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse.
Derudover skal du have arbejdet hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer inden for de seneste fire uger. Det svarer til en gennemsnitlig arbejdsuge på 18,5 timer.
Du kan få dagpengegodtgørelse, hvis:
- Du er blevet fyret eller hjemsendt
- Du er sat på arbejdsfordeling eller sat ned i tid
- Din tidsbegrænsede ansættelse eller projektansættelse er afsluttet
Du kan ikke få dagpengegodtgørelse, hvis:
- Du har sagt op
- Du er startet på nyt fuldtidsarbejde
- Du er syg
- Du holder ferie
- Du er i løntilskud
- Du går på efterløn
- Din arbejdsgiver er gået konkurs eller i betalingsstop
Udbetaling af G-dage
For at få udbetalt G-dage skal du normalt underskrive en tro og love-erklæring fra din arbejdsgiver. Det er din arbejdsgivers ansvar at dele denne erklæring med dig, når du bliver opsagt, går ned i tid eller bliver hjemsendt.
I erklæringen bekræfter du, at du ikke har fået andet arbejde, er syg eller holder ferie. Den skal være underskrevet inden for 14 dage, ellers frafalder din ret til G-dage.
Der kan derudover være særlige regler i forhold til din ansættelseskontrakt, arbejdsforhold og andet. Det er derfor altid en god idé at kontakte din a-kasse, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende din specifikke situation.
Hvordan er reglerne for vikarer og tidsbegrænsede ansættelser?
Når du er vikar eller i en tidsbegrænset ansættelse, har du stadig ret til G-dage. Praktikker og løntilskud er dog ikke dækket af ordningen, da du principielt set stadig betragtes som ledig under ansættelsen.
Hvis du er tilkaldevikar eller 1-dagsvikar, betragtes du som opsagt, når dagen er ovre.
Du skal dog huske, at du kun har krav på G-dage, hvis du har arbejdet for samme arbejdsgiver i mindst 74 timer over de seneste fire uger. Derudover er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udbetale mere end 16 G-dage pr. kalenderår.
Guides
-
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Af: Frederik
- 30 mar 2026
-
Månedens A-kasse: ASE
- Af: Frederik
- 16 maj 2024
-
G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?
- Af: Frederik
- 19 mar 2026