Lønsikring

For mange danskere er der et betydeligt spænd mellem lønindtægt og dagpenge. Derfor kan det være en god idé at overveje at supplere med lønsikring

Mister du dit arbejde, har du ret til dagpenge. Men der er ofte en stor forskel mellem dit lønniveau og din dagpengesats. Det kan du supplere op med lønsikring.

For at kunne modtage dagpenge (og supplerende lønsikring), skal du have været medlem af en a-kasse i minimum det seneste år og opfylde enten indkomst- eller beskæftigelseskravet – afhængigt af om du tidligere har modtaget dagpenge eller ej.

Dagpenge kan udgøre op til 90% af din tidligere løn, dog maksimalt kroner om måneden. Og netop reglen om højeste dagpengesats rammer hvert år mange familier. Satsen er et fint sikkerhedsnet, men for mange kan betyde en væsentlig nedgang i indkomst og dermed levestandard.

Suppler din dagpengesats med lønsikring

En mulighed for at sikre dig selv og din familie er at indbetale til lønsikring.

Grundlæggende fungerer det meget ligesom at indbetale til a-kassen, så du er berettiget til at modtage dagpenge. Lønsikring er en tillægsforsikring, der sikrer dig en procentdel af din indkomst, hvis du bliver ledig. Hvor meget, den dækker, er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Det er typisk mellem 80% og 90% af din tidligere løn, men nogle dækker endnu mere.

Lønsikringen fungerer som et supplement til dagpengene. Det vil sige, at hvis du almindeligvis får 36.000 kroner i løn om måneden, og du bliver ledig, dækker dagpengene de 18.633 kroner, som er højeste sats (2018). Har du en lønsikring på 85%, dækker den dermed 9.519 kroner, så du lander på 85% af din tidligere indtægt, når arbejdsmarkedsbidraget vel at mærke er fratrukket.

  • Normal lønindtægt: 36.000 kroner
  • Arbejdsmarkedsbidrag (8%): 2.880 kroner
  • 85% (fratrukket AM-bidrag): 28.152 kroner
  • Højeste dagpengesats: 18.633 (2018)
  • Lønsikringen dækker: 28.152 – 18.633 = 9.519 kroner

Hvad koster lønsikring?

Hvad, lønsikringen koster, afhænger af din nuværende løn og dit dækningsbehov, hvis du skulle blive ledig.

Som med alle andre forsikringer stiger prisen, når din forsikringssum stiger, og din lønsikring er en forsikringssum. Der er altså forskel på, om du tjener 29.000 eller 46.000 kroner om måneden, og om du ønsker en dækning på 80% eller 90% af din løn. Der også forskel på, om du vælger en lønsikring, der dækker i 6 eller 24 måneder.

Derudover er der selvfølgelig også prisforskelle forsikringsselskaberne imellem. Typisk er der lidt at spare, hvis du vælger at købe en lønsikring gennem din a-kasse, fremfor hvis du kontakter et eksternt forsikringsselskab. Her kan der være rabatter eller tilbud, hvor du eksempelvis kun betaler 50% de første 6 måneder.

Kan jeg få lønsikring?

De fleste kan tilkøbe en lønsikring. Mange a-kasser samarbejder med forsikringsselskaber, så du kan købe lønsikringen direkte gennem din a-kasse og ovenikøbet ofte få rabat.

Er du medlem af en a-kasse, der ikke tilbyder lønsikring, kan du kontakte forsikringsselskaberne direkte. Forsikringsselskaberne har lidt forskellige krav til dig, for at du kan købe en lønsikring. Kravene er dog typisk:

  • Du er over 18 år og under 65 år (nogle har dog en lavere aldersbegrænsning)
  • Du er i arbejde som lønmodtager
  • Du er medlem af en a-kasse

Er du studerende eller selvstændig, kan du typisk ikke tegne en lønsikring. Derudover skal din indtægt selvfølgelig være så høj, at den overstiger højeste dagpengesats.

Værd at vide om lønsikring

En supplerende lønsikring kan være en rigtig god sikkerhed at have, og du behøver ikke i samme omfang gå og bekymre dig om at blive fyret, da der stadig vil være råd til husleje, forsikringer og mad på bordet. Det er dog værd at notere, at der er stor forskel på de forskellige lønsikringer, der udbydes. For det første er der forskel på priserne og dækningsprocenterne, for det andet er der stor forskel på, hvor længe de dækker. Nogle lønsikringer dækker kun 4 måneder, mens andre dækker 6, 12 eller helt op til 36 måneder. Sørg for at finde ud af, hvor længe du er dækket ved ledighed, inden du vælger lønsikring.

Derudover skal du være opmærksom på de forskellige forsikringsselskabers betingelser. Nogle har krav om, at du skal have været ledig i en periode, inden lønsikringen træder i kraft – en såkaldt karensperiode, og andre har måske krav til, at du skal til opfølgende samtaler ligesom hos a-kassen. Vær også opmærksom på, at der er forskel på lønsikring og lønforsikring. Lønsikring er et supplement til dine dagpenge, hvor du kan tegne lønforsikring uden at være medlem af en a-kasse.

Lønsikring uden a-kasse

Ordene lønsikring og lønforsikring bruges typisk ens. Du skal dog være opmærksom på, at en lønsikring typisk er en supplerende ydelse til dagpengene, mens lønforsikring er en forsikring af dele af din løn uafhængigt af dagpenge. Nogle forsikringsselskaber kan vælge at bruge termerne anderledes, men det er stadig nødvendigt at holde øje med forskellen.

Ønsker du af den ene eller anden årsag ikke at være medlem af en a-kasse og en del af dagpengesystemet, kan du vælge at tegne en lønforsikring. Prisen er selvsagt højere end prisen for en supplerende lønsikring, og du får ikke del i a-kassens medlemsfordele, men muligheden er der. Og du sparer selvfølgelig kontingentet til a-kassen.

Læs mere om lønsikring uden a-kasse.

Privat lønforsikring

Med en lønforsikring skal du vælge en dækningsprocent. Det kan eksempelvis være 80% eller 90% af din løn som ved de supplerende lønsikringer. Eksterne lønforsikringerne dækker typisk en begrænset periode på 4, 6 eller 9 måneder, men nogle selskaber tilbyder dækning i helt op til 12 måneder. Det er værd at undersøge, inden du vælger forsikringsselskab.

Du bør også undersøge, om der er karens, før udbetalingen starter, og hvilke krav der ellers er til dig. Der kan eksempelvis være krav om, at du skal til samtaler hos forsikringsselskabet efter en vis periode, eller at du skal have betalt til forsikringen en vis periode, inden den træder i kraft. De private forsikringsselskaber bestemmer selv deres betingelser, så vær opmærksom.

Lønsikring dækker ikke altid

Lønsikringen har sine begrænsninger. Det er en sikkerhed, for at du ikke bare siger dit arbejde op for at gå derhjemme og modtage tilsvarende indkomst i en periode. Det betyder, at lønsikringen typisk ikke gælder i følgende tilfælde:

  • Du siger selv dit job op
  • Du ved, at du snart bliver opsagt, når du køber forsikringen
  • Du mister dit arbejde inden for en given periode, fra du har købt forsikringen (eksempelvis 9 måneder)

Har du en meget høj indtægt, skal du desuden være opmærksom på, at de fleste lønsikringer har en begrænsning, i forhold til hvor meget du kan få udbetalt om måneden.

Følger min anciennitet med?

Når du er medlem af en a-kasse, følger din anciennitet automatisk med, hvis du skifter til en anden a-kasse. Der er derfor ikke noget at bekymre sig om i forhold til at skifte fra den ene a-kasse til den anden, da din dagpengeret er den samme. Med lønsikring forholder det sig ofte lige sådan, men der kan være enkelte forsikringsselskaber, der har andre betingelser, især de private selskaber der tilbyder eksterne lønforsikringer. Sørg derfor altid for at undersøge, om din anciennitet følger med ved skift af forsikringsselskab og a-kasse, inden du tegner en lønsikring.

Hvad hvis jeg bliver syg?

Bliver du syg, mens du er ledig, står du ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet og kan ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. Til gengæld kan du få sygedagpenge. Satsen er den samme. Nogle lønsikringer dækker udelukkende, mens du er på arbejdsløshedsdagpenge, mens andre også dækker supplerende til sygedagpenge. Det er en reel overvejelse at have med ved valg af forsikringsselskab.

Lønsikring er ikke for alle

Du bør regne på, om du kan opretholde en rimelig levestandard, hvis du skal på dagpenge. Kan du stadig afbetale på huset og få mad på bordet? Og hvordan ser det ud, hvis din kone eller mand skulle komme på dagpenge? Om, du har behov for at købe en supplerende lønsikring, afhænger af din situation.

Lønsikringen er en ekstra månedlig udgift, så du skal opveje, om den udgift er lønsikringen værd. Kan du udmærket klare dig på dagpenge i en periode, er det ikke sikkert, at lønsikring er nødvendigt for dig. Du kan samtidig overveje sandsynligheden, for at du bliver arbejdsløs. Chancen er der teoretisk set for alle, men nogle fag og stillinger er mere udsatte end andre.

OBS: Tjener du under 26.000 kroner før skat om måneden, kan det typisk ikke betale sig at købe lønsikring.

Læs altid betingelserne

Da der er meget stor forskel på de forskellige a-kassers tilbud og forsikringsselskabers lønforsikringer, anbefales det at læse betingelserne igennem, inden lønsikringen tegnes. Sørg for at finde ud af, hvor mange procent af din tidligere løn, lønsikringen dækker, hvor længe du er dækket, og om du også er dækket ved sygdom. Sørg også for at undersøge, om der er andre specifikke betingelser, for eksempel karens inden udbetalingen starter, og om din anciennitet følger med ved flytning til et andet forsikringsselskab.