Med sine over 230.000 medlemmer, er Akademikernes A-kasse blandt landets største a-kasser. A-kassen er for akademikere og andre højtuddannede.
Vi har samlet alt, der er værd at vide om Akademikernes A-kasse, her på siden. Du kan blandt andet læse mere om følgende:
- Hvad koster et medlemskab hos Akademikernes A-kasse?
- Hvem kan optages i Akademikernes A-kasse?
- Hvilke services tilbyder Akademikerens A-kasse?
- Medlemsfordele hos Akademikernes A-kasse
- Akademikernes A-kasse på Trustpilot
Hvem kan blive medlem af Akademikernes A-kasse?
Akademikernes A-kasse er en fusion af den tidligere Akademikernes A-kasse og Ingeniørernes A-kasse i 2013 og dækker nu begge brancher. Medlemmerne tæller både offentlige og private ansatte samt selvstændige og studerende fra universiteter og andre højere uddannelser.
Hvad koster det at være medlem af Akademikernes A-kasse
Udover at være den eneste a-kasse med speciale i akademikere, kan Akademikerens A-kasse bryste sig af at være den billigste a-kasse på markedet med et månedligt kontingent på kun 436 kroner som fuldtidsforsikret. Betalingen foregår kvartalsvis, og kontingentet herunder er ligeledes opgivet kvartalsvis (2018-priser).
- Fuldtidsforsikret medlem: 1.308 kroner per kvartal
- Fuldtidsforsikret medlem med efterlønsbidrag: 2.814 kroner per kvartal
- Deltidsforsikret medlem: 957 kroner per kvartal
- Deltidsforsikret medlem med efterlønsbidrag: 1.959 kroner per kvartal
- Seniormedlemskab: 255 kroner per kvartal
Kontingent til medlemskab af a-kasse er altid fradragsberettiget, på nær seniormedlemskab.
Disse services får du som medlem af Akademikernes A-kasse
A-kassens fornemmeste opgave er dels at udbetale dagpenge og dels at hjælpe sine medlemmer i arbejde igen, når de bliver ledige. Det gælder også for Akademikernes A-kasse. De tilbyder nedenstående services for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis du har mistet dit job. Det har de heldigvis god erfaring med, og de kan bryste sig af, at være blandt landets bedste a-kasser. Medlemmerne kommer desuden hurtigt i job igen sammenlignet med landsgennemsnittet.
Gratis job-portal og job-match: som medlem får du adgang til en gratis job-portal med tilhørende gratis job-match, hvilket øger dine chancer for at komme hurtigt i job igen og letter din jobsøgning.
Workshops, kurser og arrangementer: Som medlem af Akademikernes A-kasse får du adgang til en lang række af workshop, arrangementer og kurser, der afholdes i hele landet fordelt over hele året. De fleste er gratis for medlemmer.
Iværksætterforløb: I København har Akademikernes A-kasse et 3 måneders iværksætterforløb for medlemmer, der har en drøm om at blive selvstændige. Her får du hjælp til at kickstarte din drøm og råd og vejledning undervejs. Forløbet foregår i et kontorfællesskab med ligesindede.
Rådgivning: Når du bliver ledig, får du rådgivning i dét at være dagpengemodtager, at søge job og at overveje din karriere. Rådgivningen kan både have professionelt og personligt fokus.
Gode råd og priser: Hjemmesiden er fyldt med gode råd til dig, der skal til jobsamtale, er nyuddannet eller overvejer at blive selvstændig. Du kan også indstille en kammerat til årets Kandidatpris, hvor der medfølger en fest til en værdi af 25.000 kroner.
Akademikernes A-kasse for selvstændige
Akademikernes A-kasse har både lønmodtagere, ledige og selvstændige som medlemmer. De har faktisk rigtig mange selvstændige. Som lønmodtager kan du få hjælp og vejledning til, hvordan du skal tage skridtet fra dit almindelige lønmodtagerjob til at blive selvstændig. Uanset, om du vil starte forsigtig ud ved siden af dit nuværende arbejde, eller om du vil satse og tage det store skridt. Når du er selvstændig, kan du modtage rådgivning omkring dét at drive virksomhed, ligesom du har adgang til et stort netværk af andre selvstændige og mulighed for at deltage i en lang række workshops, kurser og arrangementer.
Er du ledig eller går du bare med en drøm om at blive iværksætter, tilbyder Akademikernes A-kasse programmet Startup, som er et program, der løber over 3 måneder og forbereder dig på at tage skridtet fra at være ledig eller lønmodtager til at starte egen virksomhed. Du bliver tilbudt en base i et kontorfællesskab, hvor du kan udvikle din idé, workshops, sociale arrangementer, ekspertoplæg, finansiel rådgivning og meget mere.
Som ledig må du ikke starte egen virksomhed, så længe du modtager dagpenge. Det må du heller ikke, når du deltager i Startup. Programmet er således udelukkende på idéstadiet, hvor du kan forberede dig på at træde ud af dagpengeydelsen, så du kan starte din egen forretning.
Akademikernes A-kasse for studerende
Er du studerende på en akademisk eller højere uddannelse, kan du gratis blive medlem af Akademikernes A-kasse. Som gratis studerende medlem, får du stadig adgang til alle de samme services og fordele, som hvis du var betalende medlem. Du får også ret til dagpenge, når du er færdiguddannet.
Har du meldt dig ind i en a-kasse mindst 1 år, inden du er færdig med din uddannelse, kan du modtage dagpenge efter dimittendsatsen allerede, når din uddannelse er afsluttet. Melder du dig ind senere – helt op til 14 dage efter, at din uddannelse slutter – har du ret til at modtage dagpenge efter dimittendsatsen, når der er gået 1 måneds karens.
Medlemsfordele hos Akademikernes A-kasse
Ved at vælge Akademikernes A-kasse opnår du en række medlemsfordele.
- En branchespecifik a-kasse, der kender til din branche, din situation og din faglighed
- Over halvdelen af de medlemmer, der rammes af ledighed, er i arbejde igen inden for 3 måneder
- Akademikernes A-kasse samarbejder med erhvervslivet om at skabe arbejdspladser
- Gratis medlemskab for studerende
- Landets laveste kontingent på a-kassemedlemskab
- Høj medlemstilfredshed
- Mulighed for at sikre op til 90% af din løn via lønsikring
Akademikernes A-kasse på Trustpilot
Akademikernes A-kasse har mere end 450 anmeldelser på Trustpilot, hvoraf langt de fleste er positive. Samlet har de en Trustscore på 9.1 ud af 10 mulige, hvilket er karakteriseret som ”Fremragende”. Den flotte score placerer Akademikerens A-kasse på en 2. plads over alle a-kasser på Trustpilot.