Virksom

Virksom er en søsterorganisation til Lederne, der samlet set har over 115.000 medlemmer. Her får du fagforening, a-kasse og kompetent sparring som selvstændig.

Vi har samlet alt det, du behøver at vide om Virksom i denne guide. Du finder blandt andet information omkring:

Hvem kan blive medlem af Virksom?

Virksom er en del af Ledernes Hovedorganisation, der består af Virksom, Lederne og PRO. Virksom er for selvstændige, Lederne er for ledere og betroede medarbejdere, og PRO er for funktionærer, der selv forhandler løn.

For at blive medlem af Virksom skal du være selvstændig med egen virksomhed, franchisetager eller partner.

Hvad koster det at være medlem af Virksom?

Kontingentet hos Virksom er blandt landets laveste. Du betaler kun 524 kroner månedligt for medlemskab af både fagforening og a-kasse. Som medlem får du adgang til en lang række services, der er tilpasset dit virke som selvstændig.

Prisen er den samme i alle tre søsterorganisationer og fordeler sig således:

  • Fagforening: 179 kroner månedligt (65 kroner ved samtidig indmeldelse i a-kassen).
  • Fuldtidsforsikret medlem af a-kasse: 459 kroner månedligt.

A-kassen LH hører med sine 115.000 medlemmer til blandt landets største – og er samtidig én af de billigste udbydere på markedet.

Disse services får du som medlem af Virksom

Som medlem af fagforeningen Virksom får du adgang til en række services, der er skræddersyet til selvstændige.

Professionel og personlig rådgivning: Har du behov for hjælp til juridiske anliggender, ansættelser og afskedigelser eller blot sparring i forhold til din virksomhed, kan du som medlem gratis få en fagpersons syn på sagen, eksempelvis en jurist. Er du selvstændig med for eksempel en enkeltmandsvirksomhed, vil dit privatliv og dit arbejdsliv formentlig være viklet sammen, og du kan derfor få rådgivning om både professionelle og personlige anliggender.

Værktøjskasse: Ved at være medlem af Virksom behøver du ikke at opfinde den dybe tallerken eller have udgifter hver gang, du har brug for et dokument. Med værktøjskassen får du adgang til en masse online skabeloner til eksempelvis kontrakter, stiftelsesdokumenter, ejeraftaler og meget mere. Du kan downloade og bruge dem kvit og frit. Når du har udfyldt dem, kan du få én af de tilknyttede jurister til at gennemgå dem for at sikre, at alt er, som det skal være, inden dokumentet videregives til kunde, leverandør, samarbejdspartner eller medarbejder.

Inkassoservice: Virksom samarbejder med advokatfirmaet Bech-Bruun, så du kan få hjælp til rykkere og inkassosager, hvis du har en kunde, der ikke betaler rettidigt. Undersøgelser vises, at det er afgørende for muligheden for at få betaling fra dårligere betalere, at din virksomhed har en rykker- og inkassoprocedure, der fungerer. Virksoms inkassoservice giver dig altså mulighed for at få sat proceduren i system og reagere hurtigt ved manglende betaling. Det sikrer dig den indkomst, du har arbejdet for. Første rykker er gratis.

Juridisk hotline: Står du i en situation, hvor du akut har brug for sparring eller rådgivning, kan du ringe til den juridiske hotline og få besvaret spørgsmål om syge medarbejdere, kundekontrakter, med videre.

Landsdækkende netværk: Har du brug for at vende din idé med ligesindede? Det kan du med Virksoms landsdækkende netværk af ledere, selvstændige og iværksættere. Få sparring inden for alt, der vedrører livet som selvstændig, lige fra en ny forretningsidé til produkter og markedsføring.

Virksom for selvstændige

For at være medlem af Virksom, skal du drive selvstændig virksomhed som primært erhverv. Du kan derfor som udgangspunkt ikke blive optaget i a-kassen eller fagforeningen som studerende. Der findes mange a-kasser med gratis medlemskab for studerende. Melder du dig ind i en anden a-kasse og bliver efter endt studie selvstændig, kan du blive overflyttet fra din nuværende a-kasse til Virksom og medbringe din anciennitet. Det er derfor en rigtig god idé at melde dig ind i en anden fagforening og a-kasse nu, også selvom du ikke har planer om at tage et ordinært arbejde som lønmodtager, når din uddannelse slutter.

Medlemsfordele hos Virksom

Ud over de gratis services, der er inkluderet i dit medlemskab hos Virksom, får du som medlem også mulighed for en række medlemsfordele:

Rabatter på kurser: Som medlem af Virksom får du rabat på Ledernes KompetenceCenters kurser. Der er mere end 60 forskellige uddannelser, kurser og konferencer at vælge imellem, der alle kan styrke dig og din virksomhed.

Forsikringer: Virksom tilbyder deres medlemmer alle de almindelige privatforsikringer, herunder bilforsikring, husforsikring, ulykkesforsikring og helbredsforsikring. Der tilbydes også erhvervsforsikringer, og du kan få gratis rådgivning i forhold til, hvilke forsikringer netop din virksomhed bør have.

Pensionsordning: Som selvstændig har du ofte ikke en fordelagtig pensionsordning på samme måde som, hvis du var ansat som lønmodtager. Fordelen ved Virksoms pensionsordning er, at den fungerer på samme måde som en firmapensionsordning og tillader dig alle de samme fordele.

Indtægtssikring: Bliver du syg og kan ikke passe dit arbejde, er du dækket med Virksom Indtægtssikring. Det samme gælder, hvis din virksomhed går konkurs. De to første måneder af dit medlemskab er gratis.

Medlemstilbud- og rabatter: Som medlem får du løbende adgang til en række services, arrangementer, guides og tilbud, der kan inspirere eller udvikle dig i dit virke som selvstændig.

Virksom på Trustpilot

Virksom er endnu ikke på Trustpilot, da de er en forholdsvis ny underorganisation til Lederne. Lederne har kun et beskedent antal anmeldelser på Trustpilot, men deres medlemstilfredshedsundersøgelse taler for sig selv – medlemmerne er meget tilfredse.