Teknisk Landsforbund (TL)
Teknisk Landsforbund (TL) og Teknikernes a-kasse har tilsammen 30.000 medlemmer, der alle arbejder inden for teknik, byggeri eller design.
Mest populære
A-kasse
KR PR
MÅNED
Vi har her på siden samlet alt det, der er nødvendigt at vide, hvis du overvejer at melde dig ind i Teknisk Landsforbund (TL) eller Teknikernes A-kasse. Du kan blandt andet læse om:
Hvem kan blive medlem af Teknikerne?
Teknisk Landsforbund og Teknikernes A-kasse er en fagforening og a-kasse for kreative sjæle. Du skal arbejde inden for byggeri, teknik eller design for at blive medlem.
Medlemmer har eksempelvis stillinger som projektledere eller koordinatorer. Du skal have en erhvervs- eller videregående uddannelse for at blive medlem og kan dermed ikke blive medlem som ufaglært.
Hvad koster det at være medlem af Teknikerne?
Prisen på dit medlemskab afhænger af flere faktorer. Først og fremmest skal du beslutte, om du udelukkende vil være medlem af a-kassen, eller om du også vil være medlem af fagforeningen.
Dernæst skal du beslutte, om du vil være fuldtids- eller deltidsmedlem. Arbejder du over 30 timer ugentligt, skal du være fuldtidsmedlem. Arbejder du under, bestemmer du selv. Du skal dog være opmærksom på, at du får mindre udbetalt i dagpenge som ledig, hvis du kun er deltidsmedlem.
Fagforening:
- Lønmodtager: 436 kr. (1.308 kr. pr. kvartal)
- Selvstændig: 210 kr. (630 kr. pr. kvartal)
- Efterlønner: 87 kr. (261 kr. pr. kvartal)
- Pensionist: 55 kr. (165 kr. pr. kvartal)
- Studerende: Gratis
A-kasse uden efterlønsbidrag:
- Fuldtid: 553 (1.659 kr. pr. kvartal)
- Deltid: 422 (1.266 kr. pr. kvartal)
Disse services får du som medlem af Teknisk Landsforbund
Hos Teknikerne får du via dit medlemskab adgang til en række services. Vær dog opmærksom på, at du skal være medlem af både a-kasse og fagforening for at få adgang til alle services.
Kurser og arrangementer: Fordelt over de forskellige medlemskredse i hele landet og over hele året er der forskellige kurser og arrangementer, du som medlem gratis kan tilmelde dig og deltage i. Arrangementerne er alt fra rundvisninger til kurser i SKAT og hyggelige sammenkomster i eksempelvis en skydesimulator.
Faglige netværk: Teknikerne har 13 forskellige faglige netværk, og du bliver automatisk tilknyttet det ene, afhængigt af din uddannelse eller din branche. Netværkene er opdelt efter de brancher, flest medlemmer arbejder inden for.
Mulighed for efteruddannelse: Som offentligt ansat med en overenskomst har du typisk ret og pligt til to ugers efteruddannelse hvert år. Er du privat ansat, kan du tale med din arbejdsgiver om mulighederne. Teknikerne kan hjælpe dig med at oplyse om dine muligheder inden for din branche eller dit område.
Job- og karriererådgivning: Er du ledig, kan du få rådgivning om dét at være dagpengemodtager og om at søge job, herunder jobansøgning, cv og jobsamtale. Er du lønmodtager, kan du få rådgivning ved eksempelvis ønske om job- eller karriereskifte.
Teknikerne for selvstændige
Teknikernes A-kasse er både for lønmodtagere og selvstændige inden for brancherne. Mange arbejder desuden freelance eller projektorienteret. Så længe du arbejder inden for teknik, byggeri eller design, kan du være medlem som selvstændig. Starter du virksomhed inden for en anden branche, skal du finde en anden a-kasse. Som noget lidt specielt har du også mulighed for at være medlem af Teknikernes fagforening som selvstændig, endda til et nedsat kontingent.
Du skal være opmærksom på, at der som selvstændig gælder andre regler for at være dagpengeberettiget. Du skal eksempelvis have arbejdet fuldtid i din virksomhed i minimum 1 år. Derudover skal du selv bevise din indtjening, og at din virksomhed er afmeldt, før du kan blive berettiget til at modtage dagpenge. Da du ikke bliver opsagt, men selv vælger at lukke din virksomhed for at blive ledig, får du desuden karens, inden du kan modtage dagpenge.
Teknikerne for studerende
Som studerende kan du gratis være medlem af fagforeningen, men du betaler almindeligt kontingent for medlemskab af a-kassen, hvilket er atypisk, da de fleste a-kasser har gratis medlemskab for studerende.
Som nyuddannet uden job kan du fortsat være gratis medlem af fagforeningen i 3 måneder, og dernæst betaler du nedsat kontingent i op til 9 måneder – eller indtil du kommer i job.
For at være berettiget til at modtage dagpenge som nyuddannet uden job skal du være medlem af en a-kasse. Melder du dig ind senest 1 år inden, at din uddannelse er færdig, kan du få dagpenge efter dimittendsatsen lige efter din uddannelse. Melder du dig ind senere – helt op til 14 dage efter din uddannelses afslutning – kan du få dagpenge efter samme sats, dog først efter 1 måneds karens. Det kan derfor godt betale sig at melde sig ind i a-kassen i god tid.
Medlemsfordele hos Teknisk Landsforbund
Som medlem af en a-kasse og en fagforening får du naturligt en række services inkluderet som hjælp til at søge nyt job og sparring i forhold til din karriere. Hos Teknikerne får du desuden en lang række medlemsfordele, såfremt du også er medlem af fagforeningen.
- LO Plus kort der giver rabat i over 1.300 butikker
- 1 års gratis medlemskab af Forbrugsforeningen
- Rabat på forsikringer gennem TJM Forsikring og Alka
- Gratis testamente via TestaViva
- Adgang til et af Danmarks billigste billån
- Gratis adgang til Arbejdermuseet
- Rabat på efteruddannelse
Teknisk Landsforbund på Trustpilot
På Trustpilot har Teknisk Landsforbund lidt over 130 anmeldelser, hvilket er et beskedent antal sammenlignet med medlemstallet. Den samlede Trustscore er på 3.5 ud af 5, hvilket er karakteriseret som værende ”Middel”.
Guides
-
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Author: Frederik
- 26 apr 2023
-
Månedens A-kasse: ASE
- Author: Frederik
- 26 apr 2023
-
G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?
- Author: Frederik
- 26 apr 2023