CA A-kasse
Med CA A-kasse får du en a-kasse, der har speciale i højtuddannede i erhvervslivet med over 56.509 medlemmer. Arbejder du inden for kommunikation, økonomi, ledelse eller HR, bør du vælge CA A-kasse.
Mest populære
A-kasse
KR PR
MÅNED
Hvem kan blive medlem af CA A-kasse?
CA er en branchespecifik a-kasse for dig, der er højtuddannet. Stort set alle deres medlemmer har uddannelser fra universiteter, handelshøjskoler og handelsakademier og arbejder inden for blandt andet HR, ledelse, kommunikation og økonomi.
CA A-kasse er for dig, der er akademisk uddannet med fokus på business – eller er i gang med en uddannelse inden for dette område.
Kontingent – hvad koster det at være medlem af CA A-kasse?
Prisen på kontingent for medlemskab af CA afhænger af, om du ønsker at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret medlem, og hvorvidt du ønsker efterlønsbidrag eller ej, eller allerede er på efterløn. Prisen for kontingent betales per kvartal.
- Fuldtidsforsikret medlem uden efterlønsbidrag: 528 kroner om måneden
- Fuldtidsforsikret medlem med efterlønsbidrag: 1.049 kroner om måneden
- Deltidsforsikret medlem uden efterlønsbidrag: 400 kroner om måneden
- Deltidsforsikret medlem med efterlønsbidrag: 747 kroner om måneden
CA A-kasse har ikke tilknyttet en fagforening, så prisen er udelukkende for medlemskab af a-kassen. Som studerende har du mulighed for at være gratis medlem.
Disse services får du som medlem af CA A-kasse
Selvom CA kun er en a-kasse og ikke tilbyder medlemskab af en fagforening, tilbyder de alligevel en lang række services til dig, både mens du er ledig, og mens du er i arbejde.
Kurser, arrangementer og møder: Uanset, om du er ledig, studerende eller i job, har du mulighed for at styrke dine kompetencer og deltage i en lang række kurser, arrangementer, netværksmøder, webinarer, med videre, der løbende bliver afholdt online og fysisk over hele landet. Samlet set afholder CA over 200 arrangementer hvert eneste år, og langt de fleste er gratis for medlemmer.
Advokathjælp: Som medlem har du mulighed for at tilkøbe juridisk sikkerhed gennem CA Advokathjælp for 55 kroner om måneden, hvor du kan sikre dig juridisk blandt andet ved at få gennemtjekket ansættelseskontrakter. Medlemskabet er gratis for studerende.
Netværk: Med CA følger et stort netværk af andre højtuddannede inden for business, der giver dig mulighed for faglig sparring, udvikling og inspiration.
Karriererådgivning: Er du i tvivl, om du er i dette rigtige job? Om du skal videreuddanne dig eller skifte branche? Hos CA har du mulighed for kompetent karriererådgivning på både professionelt og personligt plan. Du kan blandt andet booke fysiske eller telefoniske møder med karriererådgivere eller jobcoaches.
Stresshåndtering: At have en flyvende karriere giver en større risiko for stress. Hos CA er flere af deres karriererådgivere også uddannede stresscoaches, og du har derfor mulighed for at få hjælp til enten at forebygge eller behandle stress.
Mentorordning: Er du studerende, nyuddannet eller nyansat leder, har du mulighed for at deltage i et mentorforløb, der klæder dig på til næste skridt i din karriere. Mentorforløbet varer 11 måneder og består af minimum seks møder af 1,5 times varighed mellem mentor og mentee. Undervejs i forløbet tilbydes også workshops og netværksmøder.
CA A-kasse for selvstændige
Som selvstændig eller freelancer inden for økonomi, kommunikation eller HR har du mulighed for at være medlem af CA A-kasse.
For dig som selvstændig får du både trygheden ved at være medlem af en a-kasse, og derved at være dagpengeberettiget, samtidig med, at du, mens du driver din virksomhed, får mulighed for juridisk rådgivning, blandt andet i forhold til personale og kontrakter. Du får desuden adgang til et stort netværk af andre højtuddannede og selvstændige, relevante arrangementer og workshops, samt rabat på kontorpladser i storbyerne.
CA A-kasse for studerende
Går du på en uddannelse inden for økonomi, HR, kommunikation eller ledelse, kan du gratis være medlem af CA A-kasse. Du skal blot være under 30 år, og din uddannelse skal vare minimum 18 måneder.
Melder du dig ind i en a-kasse senest 1 år, inden din uddannelse slutter, kan du få dagpenge direkte, når du er færdiguddannet. Er der under 1 år tilbage af din uddannelse, kan du stadig nå at melde dig ind. Det kan du helt op til 14 dage efter, at din uddannelse er færdig. Ved indmeldelse under 1 år, inden uddannelsen slutter, har du en måneds karens, før du er berettiget til at modtage dagpenge.
Som studerende medlem af CA, får du en række fordele, blandt andet gratis advokathjælp, mentorordning, billig studieforsikring, sparring og rådgivning, samt en lang række af gratis workshops og kurser.
Medlemsfordele hos CA A-kasse
Som medlem af CA får du en masse services inkluderet i dit medlemskab, hvilket er atypisk for a-kasser uden tilknyttet fagforening. Derudover får du adgang til en række medlemsfordele som lønsikring og privatforsikringer, samt tilbud gennem eksterne partnere.
- Lønsikring: CA tilbyder lønsikring, hvor du har mulighed for at sikre op til 90% af din tidligere løn ved ledighed.
- Forsikringer: CA tilbyder egen studieforsikring og øvrige privatforsikringer til særlige medlemspriser via deres samarbejde med Gjensidige Forsikring, herunder eksempelvis bil, hus, indbo og ulykke.
- Rabat på juridisk rådgivning gennem Advodan
- Rabat på avisabonnementer til eksempelvis Børsen og Politikken
- Gratis virksomhedsdatabase: NN Markedsdata
- Gratis online kurser
- Rabat på kurser gennem forskellige kursusudbydere
- Rabat på medlemskab af Dansk Markedsføring
CA A-kasse på Trustpilot
På Trustpilot har CA A-kasse 1.317 anmeldelser og en samlet Trustscore på 4.9 ud af 5, hvilket karakteriserer dem som værende ”fremragende”. De mange flotte anmeldelser placerer CA A-kasse på en 1. plads over a-kasser på Trustpilot og afspejler mange tilfredse medlemmer.
De 5 største fordele ved CA A-kasse
Se de fem største fordele ved at vælge CA A-kasse som din nye a-kasse.
CA A-kasse er en a-kasse for højtuddannede, herunder uddannede fra universiteter samt handelshøjskoler- og akademier. Typisk er du enten studerende på én af disse uddannelser eller arbejder inden for enten ledelse, økonomi, kommunikation eller HR, hvis du overvejer at blive medlem af CA-kasse. Til sammen udgør medlemmerne mere end 50.000, og der er dermed mulighed for et stort netværk af ligesindede.
Der er mange fordele ved at vælge CA A-kasse som din a-kasse, hvis du er højtuddannet. Udover et stort netværk, får du for en god medlemspris en lang række af medlemsfordele, der normalt hører fagforeningerne til. Dertil kommer en meget høj medlemstilfredshed og særlige tilbud til dig, der er nyuddannet. Se de fem største fordele ved at vælge CA A-kasse som din a-kasse nedenfor.
1. Mange relevante medlemsfordele
Én ting er, at mange a-kasser byder deres medlemmer på en række fordele. Noget helt andet er, hvor relevante disse fordele er for netop dig. Hos de tværfaglige a-kasser skydes der lidt mere med spredehagl, når der tilbydes fordele og ekstra services i forsøget på at ramme alle faggrupper. I praksis vil det sige, at selvom der på papiret er mange forskellige medlemsfordele, er det måske kun et fåtal, der er relevant for dig og din karriere.
Hos CA A-kasse er det anderledes. Her er alle fordele tiltænkt dig, der er højtuddannet. Alle kurser, arrangementer og netværksmøder er derfor relevante for dig, ligesom både karriererådgivning og mentorordning tager udgangspunkt i dig og din karriere.
- Mulighed for lønsikring, hvor du kan sikre op til 90% af din løn
- Rabat på privatforsikringer, herunder eksempelvis bil-, hus-, indbo- og ulykkesforsikring
- Rabat på juridisk rådgivning
- Adgang til den gratis virksomhedsdatabase NN Markedsdata
- Gratis online kurser
- Rabat på en lang række af relevante kurser
- Rabat på medlemskab af Dansk Markedsføring
- Rabat på avisabonnementer til eksempelvis Børsen og Politikken
2. Stort netværk af ligesindede
Der er fordele ved at vælge en branchespecifik a-kasse; ligesom der er fordele ved at vælge en tværfaglig a-kasse. Den helt store fordel ved en branchespecifik a-kasse som CA A-kasse er, at du får adgang til et stort, men lukket, netværk af ligesindede.
Når du deltager i kurser og andre arrangementer gennem CA A-kasse, vil de øvrige deltagende også være højtuddannede og besidde jobs inden for samme eller tilstødende brancher. Det giver en unik mulighed for at øge netværket uden den store indsats; ligesom det giver ledere mulighed for at finde potentielle nye medarbejdere, lønmodtagere mulighed for at finde ny arbejdsplads, samt det giver selvstændige mulighed for at finde nye kunder og samarbejdspartnere.
3. Meget høj medlemstilfredshed
Det vigtigste ved dit a-kasse medlemskab er, at du bliver tilfreds med det. Selvom a-kassen udbetaler dagpenge mere eller mindre automatiseret på baggrund af din tidligere indkomst, er der alligevel stor forskel på serviceniveauet a-kasserne imellem – ligesom der er forskel på kvaliteten af den hjælp, du får til at komme i arbejde igen ved ledighed, samt de tillægsydelser, der tilbydes i forbindelse med dit medlemskab.
Derfor er det en rigtig god idé at kigge på medlemstilfredsheden, når du skal vælge a-kasse. De eksisterende medlemmers tilfredshed er nemlig en god indikation på den service og hjælp, du kan forvente. Ved at læse anmeldelser kan du også bedre vurdere, hvad a-kassen gør rigtig godt, og hvad den måske kunne gøre bedre – og om det er noget, du kan forlige dig med.
På Trustpilot får CA A-kasse hele 4,9 ud af 5 stjerner, hvilket giver den samlede bedømmelse ”Fremragende”. Det er den bedste bedømmelse, der kan opnås på Trustpilot. Mange af anmeldelserne roser især de mange arrangementer og kurser til skyerne. Medlemstilfredsheden taget i betragtning er der altså rigtig gode grunde til at vælge CA A-kasse som din nye a-kasse.
Eftersom, alle a-kasser giver ret til den samme personlige dagpengesats, kan du lige så godt vælge en a-kasse, som yder en ekstra god service, og som har nogle fordelagtige tilbud, som potentielt sparer dig penge.
4. Særlige fordele for nyuddannede
Som nyuddannet fra en højere uddannelse og jobsøgende står du typisk med den udfordring, at du bliver valgt fra til fordel for ansøgere med mere erfaring. Det kan virke som en ond cirkel, for hvordan får du erfaring uden et job?
CA A-kasse har en række af særlige tilbud til dig, der er nyuddannet. Tilbuddene skal dels klæde dig på til at søge jobs og dels tilføje lidt relevant til CV’et, der forhåbentligt kan hjælpe dig foran i jobkøen.
Som nyuddannet medlem af CA A-kasse får du naturligvis dagpenge efter dimittendsatsen (såfremt du er berettiget hertil). Derudover får du:
- Adgang til 200 arrangementer årligt
- Karriererådgivning
- Personprofil-analyse
- Mulighed for at netværke og skabe kontakter til potentielle arbejdspladser
5. Lav pris og mulighed for fradrag
Et medlemskab af CA A-kasse koster 528 kroner om måneden. Særskilt ligger det i midten af skalaen rent økonomisk. Men her er det værd at tage de mange medlemsfordele med, som mange af de billigere a-kasser ikke giver adgang til.
Selvom CA A-kasse ”kun” er en a-kasse og dermed ikke tilbyder medlemskab af fagforening, får du stadig den type af fordele, der typisk hører et fagforeningsmedlemskab til.
Især rabat på privatforsikringer og kurser kan spare dig mange penge om året, og derfor vil du måske samlet set ende op med en udgift til a-kasse, der er lavere, end hvis du betalte mindre i medlemskab til a-kassen, men betalte en højere pris for dine forsikringer.
Dertil kommer, at medlemskab til a-kasse altid kan trækkes fra i skat. Du betaler altså ikke reelt 528 kroner om måneden. Via skattefradraget betaler du kun cirka 2/3 af beløbet. SKAT får automatisk oplysninger om dit medlemskontingent fra CA A-kasse i forbindelse med årsopgørelsen.
Guides
-
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Author: Frederik
- 11 okt 2024
-
Månedens A-kasse: ASE
- Author: Frederik
- 11 okt 2024
-
G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?
- Author: Frederik
- 11 okt 2024