BUPL
Børne- og Ungdomspædagogerne og BUPL A-kasse er en fagforening og a-kasse for pædagoger. De har i dag mere end 61.000 medlemmer og er Danmarks største fagforening og a-kasse for pædagoger.
Mest populære
A-kasse
KR PR
MÅNED
Her på siden kan du læse alt det, du har brug for at vide, hvis du overvejer at melde dig ind i BUPL A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, som er fagforeningsdelen.
Hvem kan blive medlem af BUPL A-kasse?
BUPL A-kasse og fagforening er for dig, der er pædagogisk uddannet og/eller arbejder på en pædagogisk arbejdsplads, for eksempel i en børnehave, en vuggestue, en SFO eller en skole. Du kan også blive medlem, hvis du studerer på pædagoguddannelsen.
Uanset, om du er leder eller lønmodtager, eller om du er ansat privat eller offentligt, kan du blive medlem af BUPL, så længe du arbejder inden for det pædagogiske område. Arbejder du inden for et andet område, bør du finde en anden a-kasse og fagforening.
Hvad koster det at være medlem af BUPL A-kasse?
Hvis du er pædagog, er BUPL A-kasse muligvis det rigtige valg for dig. Ønsker du at melde dig ind, skal du samtidig overveje, om du også vil være medlem af fagforeningen, og om du vil indbetale til efterløn og lønsikring. Det er alt sammen faktorer, der har betydning for kontingentet (2025-priser).
- Fuldtidsmedlemskab af a-kasse: 498 kroner månedligt
- Medlemskab af fagforening: 536 kroner månedligt
- Lønsikring: 31 kroner månedligt
Disse services får du som medlem af BUPL A-kasse
Hos BUPL A-kasse og fagforening får du en række services inkluderet i dit medlemskab. Vær opmærksom på, at du skal være medlem af både a-kassen og fagforeningen for at få adgang til alle services.
Rådgivning og vejledning: Som medlem kan du få rådgivning og vejledning i en lang række tilfælde. For eksempel hvis du søger job, hvis du vil have tjekket din løn eller pension, hvis du er i tvivl om arbejdstider- og tillæg, hvis du bliver afskediget, får en arbejdsskade eller bliver gravid – eller noget helt andet i forbindelse med din ansættelse eller jobsøgning.
Jobportal: BUPL har sin egen jobportal, hvor du som pædagog, nyuddannet eller pædagogisk leder kan finde alle de relevante jobs samlet ét sted. Det letter din jobsøgning.
Jobsøgning: Udover portalen, der kan give dig et samlet overblik over ledige jobs inden for dit fag, kan du online få en masse tips og tricks til din jobsøgning. Har du behov for det, kan du også få vejledning via et møde eller en telefonisk samtale, så du ved, hvad du skal gøre i forhold til at modtage dagpenge, sende jobansøgninger og udfylde cv.
Arrangementer: BUPL afholder en lang række af arrangementer, møder og kurser i løbet af hele året, fordelt over hele landet. Uanset, om du er leder, pædagog, pædagogstuderende, nyuddannet, ledig eller tillidsrepræsentant, er der arrangementer, der er målrettet netop dig.
BUPL A-kasse for selvstændige
BUPL A-kasse er for pædagogisk uddannede. Er du selvstændig inden for det pædagogiske område, kan du sagtens være medlem af a-kassen. Du skal dog være opmærksom på, at der ikke er særlige tilbud, der henvender sig til dét at drive virksomhed. Er dette dit ønske, bør du finde en a-kasse, der kan rådgive dig i netop dét, som eksempelvis Virksom eller ASE.
Vær desuden opmærksom på, at der gælder andre regler for dig som selvstændig end for lønmodtagere, når det kommer til at være dagpengeberettiget. Du skal selv bevise din indkomst, og at du har afmeldt din virksomhed, og du får karens, inden du kan modtage dagpenge, da du selv har valgt at blive dagpengemodtager.
BUPL A-kasse for studerende
Som studerende kan du både være gratis medlem af fagforening og a-kasse. Derfor kan du lige så godt melde dig ind i god tid, så du er sikret dagpenge, når du er færdiguddannet, hvis du ikke kommer direkte i arbejde. Melder du dig ind senest 1 år inden, at du er færdig med din uddannelse, kan du få dagpenge efter dimittendsatsen med det samme. Du kan dog melde dig ind helt op til 14 dage efter endt uddannelse. I så fald får du 1 måneds karens, inden du kan modtage dine dagpenge.
Hos BUPL får du desuden 2 måneders gratis medlemskab efter endt uddannelse, hvis du er i arbejde, og du får lov fortsat at være gratis medlem, hvis du ikke er i arbejde.
Medlemsfordele hos BUPL A-kasse
Udover de services, der naturligt er en del af dit medlemskab af a-kasse og fagforening, og som du kan gøre brug af i din ansættelse, eller hvis du bliver ledig, får du også nogle medlemsfordele, når du er medlem af Børne- og Ungdomspædagogerne.
- Mulighed for lønsikring, så du kan få udbetalt op til 80% af din løn ved ledighed
- Mulighed for at blive medlem af Forbrugsforeningen
- Mulighed for forsikringer gennem Lærernes Brandforsikring, som er bedst i test
- Bankaftale med Lån & Spar
- Adgang til BUPL butikken, hvor du kan få varer med logo
- Fagbladet Børn & Unge
Vær opmærksom på, at ovenstående fordele kræver, at du også er medlem af fagforeningen.
BUPL A-kasse på Trustpilot
På Trustpilot har BUPL, herunder både fagforening og a-kasse, samlet 60 anmeldelser, hvilket er meget beskedent sammenstillet med medlemstallet, der tæller mere end 61.000. De få anmeldelser giver tilsammen en Trustscore på 2 ud af 5, hvilket er karakteriseret som værende ”Under middel”.
Guides
-
Hvor meget bruger din a-kasse på administration?
- Author: Frederik
- 26 apr 2023
-
Månedens A-kasse: ASE
- Author: Frederik
- 26 apr 2023
-
G-dage – Hvad er reglerne for G-dage og arbejdsgivergodtgørelse?
- Author: Frederik
- 26 apr 2023