Guide til fagforeninger

Der kan være mange tilfælde, hvor det en god idé at være medlem af en fagforening, men det er helt valgfrit.

For de fleste mennesker vil det være en fordel at være medlem af en fagforening; i hvert fald som lønmodtager. Her får du hjælp til konflikter på arbejdspladsen, manglende løn, uoverensstemmelser og en lang række andre ting. Derudover kan du, afhængigt af fagforeningen, blive støttet økonomisk og kollektivt ved strejke og lockout.

Det er frivilligt at være medlem af en fagforening

Der er ikke nogen, der kan bestemme, om du skal være medlem af en fagforening – og det er lige sådan med a-kasser. Det er helt op til dig. Men de fleste finder en god sikkerhed i at være medlem af en fagforening.

En del fagforeninger forhandler overenskomster og tilbyder tillidsmænd på arbejdspladserne, der kan hjælpe ved uoverensstemmelser eller konflikter. Fagforeningen kan dog sagtens bistå uden en tillidsmand. Her har du nogle professionelle, der har styr på lovgivning og overenskomst inden for dit arbejdsområde. Du kan både blive vejledt af fagforeningen, men den kan også fungere som mægler over for arbejdsgiver eller deltage i retssager om nødvendigt.

Fagforeningen kan blandt andet hjælp ved:

• Uretmæssig fyring
• Gennemgang af ansættelseskontrakt
• Rådgivning omkring ferie og barsel
• For lidt udbetalt i løn/manglende tillæg
• Chikane på arbejdspladsen
• Arbejdsskade

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Der findes overordnet set to forskellige slags fagforeninger; fagspecifikke fagforeninger og tværfaglige fagforeninger. De fagspecifikke fagforeninger er de ”gamle” fagforeninger, der blev stiftet for at forbedre vilkårene inden for bestemte arbejdsgrupper. Det er typisk de samme arbejdsgrupper, der optages som medlem i dag. De tværfaglige fagforeninger optager alle som medlem og er enten nyere fagforeninger eller ældre fagforeninger, der har ”åbnet op”.

Generelt er det de gamle fagforeninger, der forhandler overenskomster. Og hvis du er medlem her, skal du deltage i strejker og lockouts. Der er desuden typisk en tillidsmand til rådighed på arbejdspladsen. Af disse årsager er den type fagforening som regel dyrere end de tværfaglige fagforeninger, hvor der til gengæld ikke tilbydes tillidsmænd på arbejdspladserne og ikke forhandles overenskomster. Som medlem af en tværfaglig fagforening skal du hverken deltage i strejker eller lockouts. Medlemskabet er til gengæld billigt, og du kan nyde godt af de overenskomster, der allerede er forhandlet inden for dit arbejdsområde.

Hvad koster det at være medlem af en fagforening?

Priserne på kontingent til fagforening varierer en hel del. Generelt er det billigst at være medlem af en tværfaglig fagforening. Nogle af de billigste fagforeninger er Frie, Ase, Krifa og Det Faglige Hus, hvor du kan være medlem for mellem 65 og 69 kroner om måneden.

De fagspecifikke fagforeninger har en del flere udgifter blandt andet til ansættelse af tillidsmænd og overenskomstforhandlinger, hvorfor kontingentet er noget dyrere. Her kan du som regel være medlem for mellem 350 og 550 kroner om måneden, afhængigt af den enkelte fagforening. Inkluderet i prisen er typisk også et bidrag til strejkekasse.

Når du skal vælge fagforening, skal du altså tage stilling til, om dét at være med i en fagforening, der forhandler overenskomster, og derfor også yder økonomisk støtte/lån i forbindelse med strejke og lockout, er noget, du vil betale så meget ekstra for.

Se på fagforeningernes tilbud

Hvis du beslutter at spare penge og dermed blive medlem af en tværfaglig fagforening, kan du med fordel kigge på de enkelte fagforeningers medlemstilbud- og fordele. Alle fagforeninger har nemlig en lang række fordele, arrangementer, rabatter, og så videre, som du kan gøre brug af, når du bliver medlem. Det kan derfor somme tider godt betale sig at betale 2 – 20 kroner ekstra om måneden, hvis du derimod kan spare penge på ferieophold, entreer, abonnementer, forsikringer eller noget helt femte.