Cookie- og privatlivspolitik
  • A-kasse
    • A-kasse priser
    • A-kasser for akademikere
    • A-kasser for funktionærer
    • A-kasser for ledere
    • A-kasser for lønmodtagere
    • A-kasser for selvstændige
    • A-kasser for studerende
    • A-kassekontingent
    • Arbejdsløshedsforsikring
    • Arbejdsløshedskasse
    • A-kassepriser 2019
    • Billig a-kasse
    • Billigste a-kasse 2019
    • Sammenlign a-kasser
  • A-kasser i Danmark
    • Akademikernes A-kasse
    • ASE
    • Business Danmark
    • CA A-kasse
    • Det Faglige Hus
    • Frie
    • FTFa
    • Krifa
    • MA A-kasse
    • Min A-kasse
  • Dagpenge
    • Dagpengekort
    • Dagpengeregler
    • Dagpengesats
    • Dagpengesatser 2019
    • Supplerende dagpenge
    • Udbetaling af dagpenge
  • Fagforening
    • Billig fagforening
    • Fagforeningspriser
  • Lønsikring

Min A-kasse

Min A-kasse er én af landets ældste a-kasser og strækker sig helt tilbage til 1914. I dag har de 97.000 medlemmer og samarbejder med 16 forskellige fagforeninger – og så er kontingentet blandt de laveste på markedet.

Vi har samlet alt det, du behøver at vide om Min A-kasse i denne guide. Du finder blandt andet information omkring:

  • Hvad et medlemskab koster hos Min A-kasse?
  • Hvem der kan optages i Min A-kasse?
  • Hvilke services Min A-kasse tilbyder?
  • Medlemsfordele hos Min A-kasse
  • Min A-kasse på Trustpilot

Hvem kan blive medlem af Min A-kasse?

Min A-kasse er en tværfaglig a-kasse under LO, der er for lønmodtagere og selvstændige. Tidligere hed a-kassen STA, men er i løbet af de sidste år fusioneret med PROSA i 2010, Merkonomernes A-kasse i 2010, Business Danmarks A-kasse i 2015 og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse i 2017. Min A-kasse optager i dag medlemmer fra alle brancher.

Hvad koster det at være medlem af Min A-kasse?

Kontingentet hos Min A-kasse ligger blandt markedets laveste. Det koster kun 464 kroner månedligt at være fuldtidsforsikret. Du kan også vælge en deltidsforsikring, der koster 347 kroner månedligt (2018 priser).

  • Medlemskab med fuldtidsforsikring: 464 kroner
  • Medlemskab med deltidsforsikring: 347 kroner
  • Efterlønsbidrag for fuldtidsforsikret: 502 kroner
  • Efterlønsbidrag for deltidsforsikret: 334 kroner

Min A-kasse er udelukkende en a-kasse og har ikke tilknyttet fagforening.

Meld dig ind i Min A-kasse her!

Disse services får du som medlem af Min A-kasse

Skulle du blive ledig, er Min A-kasses primære opgave at udbetale dine månedlige dagpenge. Dagpengebeløbet udregnes ud fra din tidligere arbejdstid og din timeløn. Beløbet er det samme, uanset hvilken a-kasse, du er medlem af. Udover at udbetale dine dagpenge, skal du hos Min A-kasse deltage i et vejledningsforløb, hvor du bliver informeret om de gældende regler, og hvor du bliver klædt på til at søge nyt arbejde.

Vejledningsforløb: Hvis du bliver ledig, skal du deltage i et obligatorisk vejledningsforløb hos Min A-kasse, hvor du blandt andet bliver klogere på dagpengereglerne, og hvor du får rådgivning og sparring til, hvordan du hurtigst og nemmest kommer i job igen. Måske skal du søge lignende stillinger, måske skal du søge helt andre veje. Du bliver indkaldt til samtalen senest 2 uger efter, at du er blevet ledig. Den første samtale vil fokusere på dine kvalifikationer, dine ønsker og dine uddannelsesmuligheder. Fremtidige samtaler afhænger af udkommet ved første samtale og afholdes med tre måneders interval de første seks måneder af din ledighed. Du vil blandt andet modtage hjælp til at udarbejde et fyldestgørende CV og til at skrive en god jobansøgning.

Har du behov for sparring eller har du spørgsmål, kan du altid ringe til Min A-kasse og få telefonisk rådgivning eller booke et fysisk møde ud over de obligatoriske vejledningsmøder.

Min A-kasse for selvstændige

Min A-kasse er for alle, og det gælder også selvstændige erhvervsdrivende. Da du som egen chef ikke kan blive opsagt, vil du som selvstændig have en karensperiode på 3 uger, inden du kan modtage dagpenge, hvis du vælger at lukke din virksomhed. De tre uger tælles fra den dag, hvor din virksomhed er ophørt, og min A-kasse skal have dokumentation for, at virksomheden er lukket.

Der er højere krav til selvstændige end til lønmodtagere, når der skal søges om dagpenge. Du skal:

  • udfylde en ledighedserklæring.
  • udfylde en blanket, der beregner din dagpengesats. Blanketten handler primært om din indtjening.
  • sende en kort beskrivelse af din virksomhed, herunder virksomhedens formål og hvor mange timer, du ugentligt har arbejdet.
  • sende dokumentation for din virksomheds ophør.

Er du lønmodtager er der intet problem i at starte op som selvstændig. Du kan enten starte en virksomhed som bibeskæftigelse eller opsige dit job og starte på fuldtid. Du kan beholde Min A-kasse som din a-kasse, hvis du skifter fra lønmodtager til selvstændigt arbejde. Du skal dog blot give a-kassen besked.

Er du ledig, må du ikke som udgangspunkt starte egen virksomhed. Du må dog gerne starte en virksomhed på hobbyplan som bibeskæftigelse. Det kræver, at du stadig står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Min A-kasse kan vejlede dig omkring reglerne.

Min A-kasse for studerende

Som studerende kan du gratis være medlem af Min A-kasse. Kriterierne for at være studiemedlem er, at du er under 30 år, og at din uddannelse varer minimum 18 måneder.

Melder du dig ind i a-kassen senest 1 år, inden din uddannelse slutter, slipper du for karantæne, og har ret til dagpenge fra den dag, din uddannelse slutter. Du melder dig ind på almindelig vis og søger særskilt om fritagelse for kontingent som studerende.

Skal du være gratis medlem som studerende, er der desuden et krav til, at du ikke må tjene for meget ved siden af din SU. Din samlede indtægt inklusiv din SU må ikke overstige den højeste dagpengesats, som ligger på 223.596 kroner (2018 tal).

Medlemsfordele hos Min A-kasse

Som medlem af Min A-kasse får du en række medlemsfordele. Du skal være opmærksom på, at Min A-kasse udelukkende er en a-kasse og ikke en faglig organisation, og derfor tilbydes du ikke rabatter på sommerhuse, kurser og lignende, som fagforeninger eller kombinerede fagforeninger og a-kasser oftest tilbyder.

  • Min A-kasse er blandt markedets billigste a-kasser.
  • Min A-kasse er ifølge flere tilfredshedsundersøgelser blandt de bedste a-kasser på markedet og har et fåtal af klager.
  • Min A-kasse er en tværfaglig a-kasse, så selvom du skifter job eller branche, behøver du ikke at tænke på at skifte a-kasse.
  • Min A-kasse tilbyder i samarbejde med ALKA lønsikring, så du er sikret op til 80% af din løn ved ledighed.

Min A-kasse på Trustpilot

På Trustpilot har Min A-kasse et meget beskedent antal anmeldelser. Derimod ligger de i top i medlemstilfredshedsundersøgelser af både MSI og STAR. De er både i 2005, 2007 og 2009 blevet kåret til den a-kasse med flest tilfredse medlemmer af STAR (arbejdsdirektoratet).

Meld dig ind

Min A-kasse
470kr./mdr.


Åben for: alle
Fagforening: Nej

Meld dig ind

Nyheder

December 2018: Ledigheden faldt for 9. måned i træk

31 jan 2019

A-kasser i forsøg om mere ansvar

21 jan 2019

November 2018: Endnu et fald i bruttoledigheden

16 jan 2019

Iværksætterlegatet KICKSTART 2018 uddelt til VenomAids

14 jan 2019

Lov om opholdskrav ved ret til dagpenge er vedtaget

03 jan 2019

Skift-a-kasse.dk
Bermann & Rosenberg Media IVS
Slangerupgade 15
2200 København N
CVR: 38684531

Mail: info@skift-a-kasse.dk

Om Skift-a-kasse.dk
Nyheder
Guides
Iværksætterlegatet KICKSTART
Guide til frivilligt arbejde: Når du modtager offentlige ydelser

Guides in English
The Ultimate Guide to Unemployment Insurance in Denmark
The Ultimate Guide to Unemployment Insurance in Denmark for Foreign Students

Skift-a-kasse.dk indeholder betalte links til affilierede partnere.

Vi støtter

Vores samarbejdspartnere

Akademikernes A-kasse
ASE
Business Danmark
CA A-kasse
Det Faglige Hus
Frie
FTFa
Krifa
MA A-kasse
Min A-kasse

Copyright 2019 - skift-a-kasse.dk
Vi anvender cookies, hvis du fortsætter vil vi antage, at du er indforstået med det.OK