Guide til fagforeninger

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Der findes rigtig mange forskellige fagforeninger at vælge imellem. Fælles for dem er, at de gerne vil have dig som medlem. Se her, hvad du skal kigge efter, når du skal vælge.

Frederik

Er du studerende, nyuddannet eller ved at skifte branche, har du måske behov for at melde dig ind i en fagforening for første gang eller at skifte til en fagforening, der passer bedre til dine nye behov. Det vrimler med fagforeninger på markedet, og det kan være svært at overskue hvilken fagforening, der vil være det mest fordelagtige valg for dig.

Tværfaglig eller fagspecifik fagforening?

Den største forskel på fagforeningerne er, at nogle er tværfaglige (gule) og nogle er fagspecifikke. Alle, uanset branche og ansættelse, kan melde sig ind i en tværfaglig a-kasse, mens de fagspecifikke udelukkende er for bestemte brancher eller ansættelser.

Om du skal vælge det ene eller det andet afhænger i høj grad af dit virke. Der er fordele og ulemper ved begge dele. De tværfaglige fagforeninger er større, og oftest er kontingentet lavere. De fagspecifikke fagforeninger har mere erfaring og viden inden for de faglige områder, de arbejder.

Er du eksempelvis folkeskolelærer eller pædagog, anbefales det at vælge en fagspecifik fagforening. Det skyldes, at arbejdspladsen udelukkende består af medarbejdere inden for samme fag. Du vil blandt andet have adgang til fagforeningens tillidsmand, der er tilknyttet arbejdspladsen.

Undgå lockout som medlem af en tværfaglig fagforening

I foråret 2018 varsles der lockout for alle offentlige ansatte som en konsekvens af strejkevarslen. Lockouten omfatter dog kun ansatte, der er medlem af de fagspecifikke eller røde fagforeninger, der er en del af konflikten. Som medlem af en tværfaglig gul fagforening, som eksempelvis ASE, bliver du ikke lockoutet. Du kan fortsætte dit arbejde, og din løn påvirkes ikke.

Særligt ved de tværfaglige fagforeninger er:

  • De er ikke politisk afhængige
  • De hører ikke under LO, FTF eller Akademikerne, som er de tre faglige hovedorganisationer
  • De forhandler typisk ikke overenskomst
  • De indgår ikke i konflikter (hverken strejke eller lockout)
  • Der findes ikke en tillidsmand på arbejdspladsen

Priser på fagforeninger

Typisk er kontingentet væsentligt højere hos de fagspecifikke fagforeninger end hos de tværfaglige. Det skyldes blandt andet, at der er tillidsmænd til stede på arbejdspladserne, og at fagforeningen deltager aktivt i overenskomstforhandlinger.

Til sammenligning koster det månedlige kontingent hos Danmarks Lærerforening cirka 500 kroner (afhængigt af kreds og ansættelse), mens medlemskab hos ASE koster 67 kroner.

Hvad indeholder medlemskabet?

Alle fagforeninger tilbyder at hjælpe dig ved konflikter eller uoverensstemmelser på din arbejdsplads. Det være sig via løntjek, rådgivning eller juridisk bistand. Udover at vælge, om du vil være medlem af en fagspecifik eller en tværfaglig fagforening, kan du kigge på hvilke services og ydelser, de forskellige fagforeninger tilbyder udover de obligatoriske. Det kan være medlemstilbud- og rabatter, gratis medlemskab i en periode, billige privatforsikringer, tilbud på ferieophold, med videre.

Priserne på fagforeninger varierer, og det skyldes blandt andet, at de services og ydelser, der tilbydes, også varierer.

Gratis fagforening for studerende

Stort set alle fagforeninger tilbyder gratis medlemskab for studerende. Det skyldes dels, at studerende har begrænsede økonomiske midler, og dels, at fagforeningen typisk ikke skal yde noget over for de studerende. Du er dog alligevel dækket, hvis du for eksempel har et studiejob, hvor du har behov for et løntjek, eller hvis der er konflikter på arbejdspladsen. Det smarte ved allerede at være medlem som studerende er, at du ikke glemmer at melde dig ind, når du er færdig med din uddannelse.

Du er tværtimod dækket ind fra dag 1 på din nye arbejdsplads. Selvom alle fagforeninger er gratis for studerende, er det alligevel en god idé at tage stilling fra start og vælge den rigtige fagforening, der passer til dit kommende job og dine behov.

5 gode råd til valg af fagforening

Der er rigtig mange forskellige fagforeninger derude, men hvad skal du egentlig kigge efter, når du skal vælge fagforening? Få 5 gode råd her.

Der er dyre fagforeninger og billige fagforeninger, der er nogle fagforeninger, alle kan blive medlem af, og nogle der kun optager medlemmer fra bestemte brancher, og så er der politiske og upolitiske fagforeninger – men hvad betyder det egentlig?

1. Fagforening for alle eller ej?

Når du skal vælge fagforening, vil du opdage, at du kan vælge mellem fagforeninger, der optager medlemmer fra alle fag og brancher, og fagforeninger, der kun optager medlemmer fra specifikke fag eller brancher.

De gamle fagforeninger er dem, der er oprettet med dét formål at sikre gode vilkår for én bestemt branche eller ansættelsesform. Lærerne og pædagogerne har eksempelvis deres egne fagforeninger, der ikke optager medlemmer fra andre brancher. De nyere fagforeninger er tværfaglige og optager medlemmer på tværs af brancher. Her kan alle være med. Disse fagforeninger er større og som regel billigere.

2. Vil du gerne kunne strejke?

En væsentlig forskel på de tværfaglige og fagspecifikke fagforeninger er, at det er de fagspecifikke eller ”gamle” fagforeninger, der forhandler overenskomster. Det gør de tværfaglige ikke. Uanset, hvilken fagforening du er medlem af, vil du få glæde af de forhandlede overenskomster, men som medlem af en tværfaglig fagforening skal du ikke strejke, og du bliver ikke lockoutet.

3. Vil du støtte politiske partier?

Kontingentet til fagforeningen er skruet forskelligt sammen, og det afspejler sig naturligvis også i fagforeningernes priser. Én af de ting, der påvirker prisen, er støtten til politiske partier, som mange fagforeninger yder. Nogle fagforeninger støtter partier direkte, mens andre støtter enkelte politiske initiativer. De billigste fagforeninger er typisk upolitiske og yder derved ikke partistøtte.

4. Dyr eller billig fagforening?

Endnu en stor forskel på fagforeningerne er prisen. De tværfaglige fagforeninger har ikke udgifter til overenskomstforhandling, og de stiller typisk ikke med tillidsmænd inden for de forskellige fag. Derfor er deres udgifter samlet set lavere, og det afspejler sig i medlemsprisen.

Hos de billige fagforeninger kan du typisk være medlem til mellem 39 og 70 kroner om måneden, hvor priserne hos de gamle fagforeninger er helt op imod 500-600 kroner månedligt. Der er altså mange penge at spare hver eneste måned.

5. Hvad har du brug for?

En meget aktuel ting at kigge på er, hvad du egentlig har behov for hos en fagforening. Generelt set hjælper fagforeningen dig i din ansættelse, hvis du for eksempel oplever uoverensstemmelser med din arbejdsgiver, hvis du får for lidt i løn, hvis du ikke får feriepenge eller noget helt fjerde. Fagforeningerne adskiller sig dog fra hinanden ved at have forskellige tillægsydelser.

Nogle af de ydelser, du kan vælge imellem hos de forskellige fagforeninger, er:

  • Billig eller gratis advokathjælp
  • Kurser eller arrangementer
  • Sparring på forskellige områder
  • Tilbud og rabatter
  • Billige forsikringer

Kigger du nøje efter, kan du måske spare penge ved at give en lille smule mere i kontingent hos en fagforening, hvis du eksempelvis kan spare penge på dine forsikringer, kurser eller feriehuse ved at melde dig ind.

Er du medlem af en a-kasse?

I relation til valget af fagforening, skal du overveje, om du også vil være medlem af en a-kasse. Nogle fagforeninger og a-kasser hører til under samme tag, og det gør indmeldingen ekstra nem, da du kun skal henvende dig ét sted. En del fagforeninger kræver også medlemskab af a-kassen, før du overhovedet kan melde dig ind i fagforeningsdelen.

A-kassen giver dig adgang til dagpenge i tilfælde af ledighed, og det er derfor anbefalelsesværdigt at melde dig ind. Fagforeningen hjælper dig, mens du stadig er i arbejde, og a-kassen hjælper dig, hvis du skulle miste dit arbejde. Derfor bør du være medlem af begge.