Guide til fagforeninger

Det er vigtigt, at du er medlem af den rigtige fagforening. Se dine muligheder her.

Uanset om du er lønmodtager, studerende, selvstændig, leder eller noget helt femte, har du flere forskellige muligheder, når det kommer til at være medlem af en fagforening. Overordnet set kan du vælge mellem en fagforening, der optager medlemmer fra netop din branche, eller en “gul” fagforening, der er for alle. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Branchespecifik fagforening

De “gamle” fagforeninger, der blev stiftet for at sikre medarbejdernes arbejdsvilkår, er de fagforeninger, der også i dag varetager bestemte brancher eller faggruppers interesser. Her kan du kun blive medlem, hvis du arbejder inden for en bestemt arbejdsgruppe. BUPL er for eksempel fagforening for pædagoger, og Danmarks Lærerforening er fagforening for lærere. Der findes branche- eller fagspecifikke fagforeninger for stort set alle fag.

Ved at være medlem af en branchespecifik fagforening støtter du dit fag og din branche. Din fagforening er med til at forhandle overenskomst, og du deltager i strejker eller lockouts, hvis der ikke nås til enighed. Der vil typisk også være en tillidsmand på arbejdspladsen. Kontingentet til disse fagforeninger vil af samme årsag være højere; du betaler både til personale, der forhandler, tillidsmænd på arbejdspladserne og til en strejkekasse, der kan yde tilskud eller lån under strejke.

Priserne på medlemskab af en branchespecifik fagforening varierer, men en del kontingenter kan koste op til 1000 kroner om måneden.

Tværfaglig fagforening

Med tiden er der opstået nye fagforeninger. Fagforeningerne kan ses som en “light” udgave af de gamle fagforeninger. Du får stadig glæde af gældende overenskomster, og fagforeningen kan hjælpe dig, hvis din arbejdsplads ikke skulle overholde den, eller hvis der er problemer i forhold til løn, ferie, barsel eller andet arbejdsrelateret. I de tværfaglige fagforeninger optages alle som medlem, uanset fag, stilling og branche. Fagforeningerne er upolitiske (deraf navnet ”gule fagforeninger), og de forhandler ikke overenskomster; hvorfor du ikke skal deltage i strejker og lockouts; ligesom der ikke er en tillidsmand til rådighed.

Netop af ovenstående årsager, er kontingentet til de tværfaglige fagforeninger væsentligt lavere. Typisk kan du være medlem for en pris på omkring 100 kroner om måneden. En del af fagforeningerne er tilknyttet en a-kasse, hvor medlemskab af fagforeningen også kræver medlemskab af a-kassen. Det gælder for eksempel Det Faglige Hus og Krifa.

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Valget af fagforening afhænger af, hvad dine ønsker er. Vil du kæmpe for dine rettigheder og støtte dem, der forhandler din overenskomst, skal du betale mere og være medlem af en af de gamle fagforeninger inden for dit fag. Er du ligeglad med overenskomstforhandling og strejke, men vil bare have en fagforening, der kan hjælpe dig, hvis du får behov for det, kan du nøjes med en billig tværfaglig fagforening.

Når du skal vælge fagforening, kan du også kigge på de tilbud og fordele, du får med i prisen. Alle fagforeninger tilbyder en lang række både arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede fordele og arrangementer, du kan få glæde af. Det kan for eksempel være møder og kurser, tilbud på forsikringer og ferieophold samt rabat på indgang til forlystelsesparker. Ved at kigge dig lidt for, kan du via dit medlemskab af fagforeningen spare en hel del penge på andre områder.

Gratis medlemskab for studerende

Rigtig mange fagforeninger tilbyder nedsat eller gratis medlemskab, mens du studerer. Det kan du lige så godt få glæde af.

• Du kan blive vejledt og hjulpet i dit studiejob.
• Du kan få hjælp til for eksempel gennemgang af kontrakter, der gælder efter endt studie.

Du kan sagtens vælge en af de gratis fagforeninger for studerende, mens du studerer, og så skifte til en anden fagforening, når du er færdiguddannet, hvis det er mere fordelagtigt for dig.