Hvad er karens og karensperiode?

Når man er ledig, er der en række regler, begreber og tiltag, man skal holde styr på. En af de vigtigste – fordi det er med til at bestemme om, du kan få udbetalt dagpenge eller ej – er karens og karensperiode.

I denne artikel gennemgår vi, hvad karens egentlig er; forskellen på en karensperiode og en karensdag, og hvordan du kan beskytte dig mod at blive trukket i dine dagpengeudbetalinger.

Af Frederik

10 januar 2025

Hvad er karens?

Karens er en nedsættelse af lediges dagpengeudbetaling – hvis de ikke har arbejdet mere end 148 timer over en karensperiode på fire måneder.

Det betyder, at du har én dag hver fjerde måned, hvor du ikke får udbetalt dagpenge – selvom du ellers tilfredsstiller kravene og reglerne for dagpenge. Hver fjerde måned bliver du altså trukket et beløb, der svarer til en dags dagpenge (7,4 timer) fra dine udbetalinger.

Du kan undgå karens, hvis du på et tidspunkt over de fire måneder har haft honorararbejde eller deltidsansættelse på over 148 timer – hvilket cirka svarer til 20 normale arbejdsdage.

Nyuddannede og en obligatorisk karensperiode

Fra 2025 har nyuddannede en obligatorisk karensperiode på 1 måned, før de kan modtage dagpenge, medmindre de har været medlemmer af en a-kasse i mindst et år som studerende. Denne særlige regel for nyuddannede er en vigtig ændring i dagpengesystemet, som kan have betydelig indflydelse på deres økonomiske situation umiddelbart efter endt uddannelse.

Karensperiode for dagpenge

Karensperioden er den periode på fire måneder, som er med til at bestemme, hvorvidt du skal trækkes i dine dagpengeudbetaling eller ej.

Karensperioden beregnes ud fra den første dag i måneden. Det vil sige, at hvis du har meldt dig ledig d. 20. august, vil perioden stadig strække sig fra d. 1. august til d. 1. december.

Arbejdstimer, du har udført uden for denne periode, er ikke med til at forhindre dine ydelser i at blive trukket den efterfølgende periode. Hvis du eksempelvis har arbejdet 40 hele arbejdsdage i en karensperiode, kan du ikke bruge de overskydende 20 dage til at undgå karensen næste gang.

Én karensdag for hver karensperiode på fire måneder

Karensdagen – altså den ene dag, du ikke får udbetalt dagpenge for – bliver beregnet, når du indsender dit dagpengekort for den sidste måned i karensperioden. Det sker helt automatisk.

Hvis du har haft færre end 148 arbejdstimer, bliver du trukket for beløbet, der svarer til dagpenge for en dag.

De fleste A-kasser vil i dette tilfælde også sende dig en afgørelse og klagevejledning, hvis du er uenig med beregningen.

Hvis du er meget utilfreds med din A-kasse, kan det også være tid til at kigge på alternativer. På A-kasse Eksperten kan du let og hurtigt sammenligne de forskellige A-kasser og finde én, der er rigtig for dig.

Beskyt dig mod karens med lønsikring

Nogle A-kasser tilbyder også lønsikring, som er med til at dække din karensdag.

Lønsikring er en supplerende ordning til dagpenge, som er med til at beskytte dig fra at miste for meget af din indtægt. Dagpengene dækker nemlig kun 90% af din indkomst, og kun op til den maksimale dagpengesats.

I mange tilfælde beskytter den også mod karens. Det betyder, at hvis du ikke får udbetalt dagpenge for karensdagen, vil den springe til og dække forskellen.