Danmarks største guide til a-kasser

Hvad er beskæftigelseskrav og indkomstkrav for dagpenge?

For at modtage dagpenge i 2022, skal du enten opfylde indkomstkravet eller beskæftigelseskravet. Læs mere om reglerne her og se, om du er dagpengeberettiget.

Compriso

Hvis du bliver ledig, har du som udgangspunkt ret til at modtage dagpenge, såfremt du er medlem af en a-kasse. Du skal dog også leve op til et indkomst- eller beskæftigelseskrav, afhængigt af om du før har modtage dagpenge.

Indkomstkravet

Hvis du ikke før har været ledig og modtaget dagpenge, eller hvis det er mere end 3 år siden, at din dagpengeret sidst udløb, skal du opfylde indkomstkravet for at få ret til at modtage dagpenge. Det betyder, at du skal have tjent et vist årligt beløb. Indkomstkravet sikrer eksempelvis, at du ikke kan være frivilligt hjemmegående, eventuelt med lidt arbejde hist og her og så pludselig vælge at få udbetalt dagpenge.

I 2022 er indkomstkravet på 238.512 kroner for fuldtidsforsikrede, som du skal have tjent inden for de sidste 3 år. Er du deltidsforsikret, er beløbet på 159.012 kroner. For at sikre, at der ikke blot tjenes et højt beløb lige op til ønsket om dagpenge, kan der maksimalt medtages 19.876 kroner for fuldtidsforsikrede og 13.251 kroner for deltidsforsikrede om måneden i beregning.

Derudover medtages kun indkomst, der er tjent, mens du har været medlem af en a-kasse. Har du kun været medlem af en a-kasse det seneste år, vil det kun være indkomsten i denne periode, der kan medregnes. Indkomstkravet er dog det samme.

Den løn, der medregnes, skal selvfølgelig være i overensstemmelse med gældende lovgivning og eventuelle overenskomster. Det betyder blandt andet, at der vil blive kigget nærmere på en timeløn under 118,68 kroner, da det er mindstelønnen.

Beskæftigelseskravet

Hvis du før har modtaget dagpenge, skal du genoptjene retten til nye dagpenge ved at opfylde et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet består i, at du som fuldtidsforsikret skal arbejde og indberette mindst 1.924 timer, hvilket svarer til 1 års arbejde, inden for en periode på 3 år. Som deltidsforsikret skal du arbejde og indberette mindst 1.258 løntimer inden for samme periode.

Ligesom ved indkomstkravet er det ved beskæftigelseskravet også kun den tid, du er tilmeldt en a-kasse, der gælder. Det vil sige, at hvis du har arbejdet 1.924 timer jævnt fordelt over de sidste 2 år, men kun været tilmeldt a-kassen det sidste år, har du kun optjent halvdelen af timerne og er endnu ikke dagpengeberettiget.

Ved beskæftigelseskravet gælder ligeledes, at de indberettede arbejdstimer skal være udført inden for lovens og eventuelle overenskomsters rammer. Timer, hvor der er ydet offentligt tilskud i form af eksempelvis løntilskud eller jobrotationer, tælles ikke med i beregningen.

Din beskæftigelseskonto

Du skal kun opfylde beskæftigelseskravet, hvis du har opbrugt din ret til dagpenge. Det betyder, at hvis du eksempelvis modtager dagpenge i 6 måneder og derefter kommer i job og bliver ledig efter 1 år, kan du fortsætte med at bruge de 1,5 års dagpenge, du havde tilbage fra sidste dagpengeperiode, inden du skal begynde at optjene nye dagpenge.

Din a-kasse registrerer dine opbrugte dagpenge på en beskæftigelseskonto. En dagpengeperiode gælder i 2 ud af 3 år, og derefter starter en ny dagpengeperiode.

Forlængelse af dagpengeperiode

Hvis du har opbrugt dine dagpenge, men sporadisk har været i arbejde eksempelvis som vikar, har du mulighed for at forlænge din dagpengeperiode med de løntimer, du har arbejdet, siden du begyndte at modtage dagpenge. Hver lønarbejdstime bliver omregnet til 2 dagpengetimer. Du kan højst optjene 962 løntimer, som omregnes til 1.924 dagpengetimer, hvilket svarer til 1 års dagpenge.

De ekstra optjente dagpenge skal bruges inden for en periode på 3 gange antallet af timer, du har arbejdet. Dog maksimalt halvandet år, da du maksimalt kan optjene et halvt års løntimer.