Arbejdsløshedsforsikring

Hvad er arbejdsløshedsforsikring?

I Danmark skal du være medlem af en a-kasse for at være dækket af den statslige arbejdsløshedsforsikring. Forsikringen er dit sikkerhedsnet, hvis du mister dit arbejde.

Det er valgfrit, om du vil være medlem af en a-kasse i Danmark, men det er den, der forsikrer dig, hvis du skulle miste dit arbejde. I så fald vil du være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge – også bare kaldet dagpenge. Arbejdsløshedsforsikringen er altså en forsikring af din indtægt.

En arbejdsløshedsforsikring sikrer dig økonomisk, hvis du mister dit arbejde. Du har en arbejdsløshedsforsikring, hvis du er medlem af en a-kasse. Reglerne for arbejdsløshedsforsikring og dagpenge ligger helt fast. De bliver nemlig fastsat i loven om arbejdsløshedsforsikring.

Ret til dagpenge

En arbejdsløshedsforsikring giver dig ret til dagpenge, hvis du bliver ledig. Der er dog en række krav, du skal leve op til for at være dagpengeberettiget.

• Du skal have været medlem af en a-kasse i minimum 12 måneder
• Du skal opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet (se næste afsnit)
• Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Mens du modtager dagpenge, kan der være yderligere krav, du skal leve op til. Der er eksempelvis mødepligt til samtaler med a-kassen og jobcentret, og du skal sende jobansøgninger hver uge.

Arbejdsløshedsforsikring for studerende

Mange studerende har udsigter til at få et hul mellem studie og fuldtidsjob, hvor de er ledige jobsøgende. Ikke alle er så heldige, at der står et job klar til at overlappe studiet. Derfor er det en rigtig god idé at melde dig ind i en a-kasse, allerede mens du studerer.

Som studerende er satsen en anden. Der er tale om en såkaldt dimittendsats. Det skyldes, at du typisk kan være gratis medlem af a-kassen som studerende, og derfor ikke indbetaler til arbejdsløshedsforsikringen som alle andre. Satsen afhænger af, om du har børn eller ej.

For at få ret til satsen med det samme i forlængelse af din SU skal du melde dig ind i a-kassen senest et år inden din uddannelse slutter.

Du kan også melde dig ind senere, men i så fald vil du have én måneds karens, inden du kan begynde at modtage dagpenge efter dimittendsatsen. Faktisk kan du melde dig ind i en a-kasse helt op til 14 dage efter, at din uddannelse er slut.

Hvad koster en arbejdsløshedsforsikring?

Hvad forsikringen koster, afhænger af en række forskellige faktorer, blandt andet om du vil være deltids- eller fuldtidsmedlem, om du indbetaler til efterløn, og om du er studerende. Du kan vælge en såkaldt tværfaglig a-kasse, der optager alle medlemmer, eller du kan vælge en a-kasse, der kun optager medlemmer inden for din branche eller dit fag. Sidstnævnte er typisk en anelse dyrere.

Derudover afhænger prisen af, hvad medlemskabet inkluderer af services og medlemsfordele. Et medlemskab af en tværfaglig a-kasse vil typisk koste mellem 480 og 540 kroner.

Se også: prisoversigt på a-kasser.

Lov om arbejdsløshedsforsikring

Inden du bliver ledig, skal du berettige dig til dagpenge for at få retten til dem. Dagpenge er den sum penge, du kan få i stedet for din løn, hvis du skulle være så uheldig at blive ledig. Retten hertil kræver først og fremmest, at du tegner en arbejdsløshedsforsikring. I Danmark tegner du en arbejdsløshedsforsikring ved at melde dig ind i en a-kasse. Det er valgfrit, hvor det i andre lande er obligatorisk og for eksempel betales over skatten.

Medmindre du er studerende, skal du melde dig ind i en a-kasse et år inden, du kan begynde at modtage dagpenge. Det kræver altså et års medlemskab, før du er berettiget til dagpenge ved ledighed. Som studerende bør du også melde dig ind minimum et år inden studiets afslutning, da du så slipper for en måneds karens, men i princippet kan du melde dig ind i en a-kasse helt op til 14 dage efter endt studie og stadig være berettiget til dagpenge efter en særlig dimittendsats (dog efter en måneds karens).

Udover at være medlem af en a-kasse og have været det i minimum et år, skal du opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Indkomst- eller beskæftigelseskravet

Du skal arbejde og dermed have en indtægt for at berettige dig til dagpenge. Det betyder, at du ikke for eksempel kan gå selvvalgt hjemme i fem år, for derefter at melde dig ledig og være berettiget til at modtage dagpenge.

Om du skal efterleve indkomst- eller beskæftigelseskravet afhænger af, om du tidligere har modtaget dagpenge – og hvor lang tid siden det eventuelt er sidst. Har du ikke tidligere modtaget dagpenge, eller er det mere end tre år siden sidst, skal du efterleve indkomstkravet. Har du modtaget dagpenge inden for de seneste tre år, skal du efterleve beskæftigelseskravet.

Dagpengeregler

Som udgangspunkt kan du modtage dagpenge i maksimalt to år, inden for en treårig periode. Når du har brugt dine to års dagpenge, skal du optjene retten til at få dagpenge på ny. Det gør du ved at opfylde beskæftigelseskravet igen.

Det vil sige, at du skal have arbejdet 1.924 timer inden for tre år (som fuldtidsforsikret), eller 1.258 timer inden for tre år (som deltidsforsikret). Det svarer til 12 måneders arbejde. Det er kun ustøttet lønarbejde der tæller med i regnskabet.

Du kan dog også forlænge din dagpengeperiode, mens du er på dagpenge, ved eksempelvis at tage småjob i kortere perioder. For hver time du arbejder, optjener du to timers ekstra dagpenge.

Det betyder du har mulighed for at bruge dine opsparede arbejdstimer på to måder. Du kan anvende dem til genoptjening af en ny dagpengeperiode, eller til en forlængelse af din eksisterende dagpengeperiode. Du vælger selv om du vil bruge dine arbejdstimer på genoptjening eller forlængelse. Husk blot på, når du har brugt dine opsparede timer på en forlængelse, kan de ikke længere bruges til genoptjening. De samme arbejdstimer kan ikke bruges til begge løsninger.

Lønsikring – et supplement

Det maksimale du kan modtage i dagpenge er 20.359 kr. om måneden før skat. Ønsker du et højere beløb udbetalt, skal du tegne en lønsikring. En lønsikring er en privat forsikring, du tegner gennem din a-kasse eller forsikringsselskab. Lønsikringen erstatter en procentdel af din løn, hvis du bliver arbejdsløs. Mange steder kan du få dækket helt op til 90 procent af din tidligere indtægt.

Fordi lønsikringer ikke er fastsat per lov, gælder der forskellige vilkår fra selskab til selskab. Du kan som regel selv fastsætte nogle af vilkårene, blandt andet længden på din karensperiode, og antal måneder du ønsker udbetaling ved arbejdsløshed. Jo større dækning du vælger, jo mere betaler du i forsikringspræmie. Der er dog nogle gennemgående regler, som gælder for de fleste lønsikringer. Bemærk at de nævnte betingelser kun er vejledende.

• Du skal være mellem 18 og 60 år
• Du skal have dansk CPR-nummer og bopæl i Danmark
• Du skal være lønmodtager og arbejde minimum 16 timer om ugen
• Du skal have været ansat i 12 måneder
• Du må ikke have kendskab til kommende arbejdsløshed
• Du skal være medlem af en a-kasse*

*Ofte fungerer lønsikringen som et supplement til dine dagpenge. Det vil sige, at du modtager dine dagpenge fra det offentlige, og så betaler din private lønsikring det resterende beløb, du er forsikret for. Derfor stiller de fleste selskaber krav til, at du er medlem af en a-kasse. Det er dog ikke alle selskaber der gør det.